Er du studerende? Og vil du være med til at skabe energieffektive boliger?
Transition søger en skarp studerende, som vil assistere vores energirådgivere i arbejdet med energitjek af privatejede boliger.
Som studentermedhjælper ved Transition får du et job med spændende projekter, gode kolleger og rig mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
Arbejdsopgaver (i samarbejde med vores energirådgivere):
- Gennemgang af private boliger med henblik på energiforbedringer
- Notere og observere energiforbedringer under rådgivningsprocessen med energirådgiveren og boligejeren – herunder klimaskærm og tekniske installationer samt tilskudsmuligheder og lovmæssige krav.
- Udarbejdelse af energirapporter, hvor du assisterer med rapportudførsler, beregninger og beskrivelser af energiforbedrende projekter, som boligejeren finder relevant at få mere viden om.
Vi søger en studerende, der har:
- Viden om energieffektivisering af byggetekniske konstruktioner samt tekniske installationer i private husstande.
- En god evne til at formulere sig – både mundtligt og skriftligt (dansk og engelsk).
- Et godt drive, er proaktiv, positiv samt lærenem.
- Evt. praktisk erfaring inden for byggebranchen (en stor fordel, men ikke et krav).
Vi forestiller os, at du er i gang med at læse en diplomingeniør (f.eks. i bygningsdesign), Energymanagement eller har baggrund som energiteknolog.
Du får:
- Et spændende studiejob, der er godt på CV’et, hvor du får bred viden om klimahandling og indblik i mange dele af den grønne omstilling.
- Indblik i en tværfaglig, dynamisk virksomhed, som rådgiver både private og det offentlige i cirkulær økonomi, klima, indeklima og energi.
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en indsats for den grønne omstilling.
Din startløn er 160 kr./timen. Vi forventer, at du kan arbejde 10 timer ugentligt og gerne mere, alt efter hvad dit studie tillader.
Tiltrædelse:
Snarest muligt. Vi læser ansøgninger løbende, indtil vi har fundet den rette.