Blog om konvertering til elbil

 

Det næste stykke tid, vil partner i Transition @linenorma fortælle lidt om processen med at gå fra konventionel bil til elbil, hvilket også er en del af vores rådgivning til private kunder og kommuner. “Vi har længe tænkt på en elbil, da vi har kørt i dieselbiler, men gerne vil transportere os mere miljøvenligt. Vi har selvfølgelig benyttet tog så vidt muligt, men når man skal rundt til mange møder er det bare ikke muligt.
Vi har som mange andre haft mange betænkeligheder, og vil dele nogle af dem med jer herinde løbende.
Først og fremmest var det vigtigste at det selvfølgelig batter noget for miljøet og at produktionen af elbilen ikke svinede mere end det at køre i benzin eller dieselbil. Men vi har regnet på det og produktionen af elbilen har tjent sin CO2 udledning hjem på under 1,5 år og vi satser på at køre i den i mindst 8 år“ fortæller Line #elbil #lessco2 #transitionnu #emobility #electriccar

 

 

Rækkevidde rækkevidde rækkevidde. Det er altid det store tema, når vi snakker elbiler. Det var meget vigtigt for os at afdække vores egentlige behov for rækkevidde inden vi besluttede os. Vi har kunder i hele Danmark og ofte lokationer hvor offentlig transport ikke er en mulighed, så rækkevidde betød rigtig meget. Det er vigtigt at afdække sit behov, da det viser sig, at mange tror de kører længere oftere end de gør #elbil #rækkevidde #BEV

 

 

 

Businesscase. Det var straks værre. For hvad skal jeg sammenligne med? Den gamle bil? En ny lille eller stor bil? Jeg tror ikke køb af bil er udelukkende rationelt, så at kigge helt rent på businesscasen ved at købe en elbil vil jeg undlade. Jeg har dog forholdt mig meget til driftstøkonomien, hvilket især har stor betydning for valg af hjemmeopladning. Der er all inklusive abonnementer i den ene ende, hvor man betaler 6-800 kr. pr måned og kan lade lige så tosset man vil til den simple løsning, hvor man køber et stik til stikkontakten derhjemme og betaler alm takst pr kWh man bruger til opladningen – det går dog ret langsomt og kræver et til to døgn for at lade helt op alt efter størrelsen på bilen.
Vores kørselsbehov ligger på 30-35.000 km om året, hvilket er tæt på grænsen for om et all inkl. abonnement kan betale sig. Jeg er dog i tvivl om hvad der sker efter årskiftet, når den reducerede elafgift udløber, og hvordan det påvirker prisen. Vi kan så opsige vores abonnement, men så vi jeg aflevere vores ladeboks tilbage og det er alligevel en installation på 7-12.000 kr. og så skal vi ud og investere i en ny løsning.
Den løsning vi går videre med bliver Spirii, her ejer vi selv ladeboksen, men betaler en månedlig service på 79 kr., hvilket gør at vi kan få strømmen derhjemme med reduceret elafgift, så længe den ordning kører. Opsiger vi abonnementet, har vi stadig ladeboksen og skal ikke ud og lave en ny investering. Med den model har vi regnet en årlig besparelse på drivmiddel til knap 11.000 om året, med 80% opladning hjemme. #elbil #ladeboks #spirii #grønmobilitet #grønbil @auraenergi @elbilforeningendk @greencars.dk

 

 

 

Så blev bilen lagt i indkøbskurven. Så går vi bare og venter på det skal blive den 27. Juni. Valget faldt på en Tesla 3 Long Range, da den har en rækkevidde der passer til os og en høj grad af sikkerhed, hvilket vægtede højt. I nat overhalede Tesla Toyota som verdens mest værdifulde bilmærke og Merkur Bank har stoppet udlån til benzinbiler. Det synes jeg da er bemærkelsesværdig. #elbil @merkur_andelskasse

 

 

 

Den første elbil var en Porsche og blev lavet i 1898 🙂 den kunne køre 25 km/t. Hvad mon den havde af rækkevidde en kold vinterdag i modvind. Men Ferdinand Porsche startede jo faktisk der hvor hans firma endte igen 100 år efter 🙂 #electriccar #porsche

 

 

 

 

På Hotels.com kan man tilvælge ladestander til elbil. Det er ret genialt! #elbil #ladestander @hotelsdotcom #grønmobilitet

 

 

 

 

Så kom dagen hvor vi fik bilen! Vi var 10-15 hold der fik udleveret biler ad gangen og fik instruktioner om hvordan man lige gør 😬. De leverer ca. 60 biler om dagen i disse tider, så der var godt gang i den! Jomfruturen gik direkte fra Tesla Aarhus til Frederikshavn og tilbage til Aarhus. Men tænk at nå frem og den så lige akkurat står på 49% – der måtte lades i Haverslev på vej hjem for en sikkerhedsskyld. Tankningen gik hurtigere end forventet, men det tog tyve min at finde ud af hvordan man gjorde 😣 den sidder nu i lader herhjemme, det gik heldigvis virkelig nemt ! Og sikke en køreglæde.

 

 

 

Tirsdag morgen kørte vi til Hillerød for at arbejde hele ugen i det nordsjællandske. Der er stadig 320 km tilbage i bilen, men sørme også gratis opladning på hotellet, så den får lov at lade lidt nu. Og så opdagede jeg den nye Kronprinsesse Marys bro over Roskilde fjord, det gav en ekstra besparelse på km standen og 30 min på uret.

 

 

 

Over 500 gratis p-pladser i indre by hvis man har elbil. Rimelig stor besparelse når man skal være her 5 nætter 🙂 og der var 6 ledige da vi ankom, lige overfor hotellet

 

 

 

Easypark har også gjort det muligt at betale for opladning. Det er ret genialt, hvis man står ved en lader hvor man skal betale – super nemt og hurtigt!

 

 

 

Mens mændene shopper LEGO!
Vi har nu rundet 3.000 km og har været Danmark rundt, fra Vordingborg til Skagen. Endnu ingen problemer i forhold til rækkevidde og ladning. Der har dog været to gange, hvor vi måtte bruge lidt tid på at sætte os ind i, hvordan man rent faktisk kom i gang med at lade, men vi føler os allerede meget klogere. Feks startede den 120 kW supercharger kun på 55 kW og vi troede vi måske have valgt en forkert og var meget forvirrede, men fandt ud af, at den efter 5 min kørte op på de 120 kW.

 

 

 

Fra Skagen til Bourgogne – vi lærer bilen bedre og bedre at kende og bliver mere og mere modige 🙈
30 km tilbage da vi trillede ind på parkeringspladsen ved hotellet. Der var superchargere hele vejen, så der var absolut ingen problemer, men hey der var jo strøm nok så hvorfor lade 🙂

 

 

 

Beaune – Aarhus knap 1.400 km på 14,5 timer inkl pauser og opladning. Det kunne vi ikke gøre meget hurtigere i dieselbilen. Vi har sparet 140 kg CO2 på turen plus 280 kg udstødningsgasser. Og så har vi ladet for i alt 700 kr på turen 🙂 Det var alt fra mig ! Er der spørgsmål til elbiler så kontakt os endelig.