Flygtningelejre, Transition og Danish Design Award ?

Et af vores større projekter er samarbejdet med Lifeshelter, hvor vi måler og analyserer deres shelterløsning til flygtningelejre.

Lifeshelter er nomineret til Danish Design Award og vi vil gerne opdordre jer til at stemme på lønsingen her:

Stem på Lifeshelter her

 


Her er en beskrivelse af Lifeshelter og vores arbejde:evershelter

En virtuel model af Lifeshelter

” Lifeshelter er en enkel, bæredygtig og velisoleret konstruktion, der markant forbedrer levevilkår for beboere i flygtningelejre. ”

Sådan lyder budskabet fra firmaet Evershelter, der har udviklet det bæredygtige koncept med sheltere hvis paneler ligeledes kan anvendes som isoleringsmateriale i mere permanente konstruktioner og bebyggelser fremadrettet.

Lifeshelter har til formål at forbedre de forhold, som mange flygtninge lever under, efter de er blevet drevet på flugt fra deres hjemland. Flygtningelejre rundt om i verdenen kan opleve at have meget ekstreme og varierende temperaturer hen over døgnet, men også over året. Da Lifeshelters er mere velisolerede end almindelige telte, udgør de derfor et godt alternativ som beskyttelse mod vejret. Ingen lokaliteter er ens, når det kommer til klimaet, og det skaber derfor et behov for at kunne simulere shelternes egenskaber i de enkelte områder for at kunne forstå og vurdere de aktuelle forhold.

Hos Transition har vi opbygget en virtuel model med henblik på at kunne skabe de faktiske forhold via simuleringer, som de vil blive oplevet af brugerne af Lifershelter. Til dette anvendes programmet BSim, der er et analyseværktøj beregnet til analyse af bygningers energi og indeklimaforhold.

For at kunne anvende simulerede data til analyse af shelternes egenskaber, er det vigtigt at få verificeret den opbyggede model. Verificering af den virtuelle model er foregået ved at sammenholde målinger fra et udført forsøg i et dansk testcenter med simuleringer i BSim. Disse målinger er alle udført i et kontrolleret miljø, hvilket betyder at der ikke er nogen utilsigtede påvirkninger af shelteret.

Feltforsøg er udført på shelteret. Her er alle forhold under måleperioden kortlagte. Det drejer sig om både udeklimaforhold, konstruktionsopbygning, varmekilder samt adfærd. Det må forventes, at der er udsving mellem simuleringer og feltmålinger, da adfærden for shelterets beboere oftest vil adskille sig fra den simulerede. Dette stiller krav til kortlægningen af forholdene under selve feltforsøget, så det er muligt at undersøge, hvad der har skabt eventuelle udsving. Ved generelle tendenser er det da muligt at korrigere simuleringsmodellen herfor.

Med den virtuelle model er det være muligt at undersøge og analysere Lifeshelters egenskaber rundt om i verdenen, blot ved at skifte til en vejrdatafil for netop det ønskede område. Håbet er, at BSim-modellen i fremtiden vil blive et udslagsgivende værktøj i udbredelsen af disse bæredygtige og velisolerede konstruktioner, så levevilkårene for mange mennesker rundt omkring i verdenen kan forbedres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.