Transition og Ingeniører Uden Grænser skaber lys i verden

Transition og Ingeniører Uden Grænser (IUG) har valgt at arbejde sammen om at sætte fokus på metoder til at skabe bæredygtig udvikling til gavn for både mennesker og miljøet.

IUG er en teknisk humanitær organisation (www.iug.dk) som skaffer basale overlevelsesmuligheder, og hjælper med at bygge en bedre fremtid for mennesker, der er ramt af katastrofer og fatti
gdom.

I anledning af Aarhus Festuge deltager Transition og IUG på Verdensspejl Festival 2015.

IUG Aarhus vil blandt andet demonstrere, hvordan man ved hjælp af simple metoder og forhåndenværende remedier kan få billig og bæredygtig lys i verdens slum-områder. Kom og oplev “liter of light”! Du kan også få opladt din mobil med IUG solenergi

I forbindelse med festugen støtter Transition IUG’s lokalafdeling i Aarhus med midler til at udvikle sig endnu mere samt støtte til opsætning af Liter of Lights i Sierra Leone, der skal skabe fossilt frit lys i IUGs aktiviteter omkring alternativ energi landet.

top_logo01

Bekæmpelse af energifattigdom med én flaske ad gangen

En 1,5-liter plastikflaske fyldes med renset vand og en lille mængde blegemiddel for at holde flasken algefri. Flasken installeres på taget af et hus og kan ved hjælp af solens energi oplyse flaskelampen i op til fem år uden elektricitet. Vandet i flasken reflekterer sollyset i dagtimerne og skaber den samme intensitet som en 55 watt pære. En opgradering med solceller på flaskehalsen koster 55 kr. og giver lys om natten. Opfindelsen Liter of Light er forholdsvis enkel og koster 10 danske kroner pr. lampe.

Mere end 1 milliard mennesker verden over har ikke adgang eller råd til elektricitet. Alene i Filippinerne kæmper 15 millioner mennesker dagligt med udfordringen. I de fattigste kvarterer bor mennesker tæt stuvet sammen med få vinduer og udkigshuller, hvilket gør livet mørkt, selv midt på dagen når solen skinner. Projektet Liter of Light kan løse dette problem på kreativ, simpel og i høj grad bæredygtig vis. Alt der skal til, er en gammel plastikflaske og lidt vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.