Formål med notatet
Dette indsigtsnotat har til formål at kortlægge målgruppen for Videncentret for Energibesparelse i Bygningers (VEB) vidensdeling med særligt fokus på målgruppens kendskab til VEB, motivationer for at benytte sig af ressourcerne samt mulighederne for et forbedret forhold til videncentret.
Baggrund
Notatet er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema med 43 respondenter, som alle er energivejledere, samt et interview med et udvalgsmedlem i Videncentret for Energibesparelse af Bygninger (navn udleveres gerne ved forespørgsel).
Eventuel videre undersøgelse af målgruppen
På baggrund af vores interview vil det være interessant og relevant at undersøge, om de specifikke faggrupper differentierer sig markant ift. brug og kendskab til VEB.
Hovedindsigter
- Kendskabet til VEB og dets ressourcer er blandt de adspurgte meget spredt og kan betragtes som middel. Benyttelsen er dog lav, på trods af at over 81 procent af de adspurgte finder ressourcerne relevante eller meget relevante.
- Fagfolkene møder ikke VEB i deres professionelle dagligdag, hvilket kan hænge sammen med deres endimensionelle kanalstrategi (Hjemmeside). Løsningsmodellen kunne bl.a. være at fokusere mere på uddannelsesinstitutionerne, hvor man har et velfungerende samarbejde.
- Hvis værktøjerne skal benyttes, skal de være praktiske og ‘hands on’. Selvom det påpeges af flere respondenter, at værktøjerne har netop disse egenskaber, er det i særdeleshed vigtigt at understrege deres praktikalitet i formidlingen.
- Indsigter fra vores kvalitative data peger på, at man ville drage fordel af at differentiere det faglige niveau af ressourcerne mere mellem faggrupper. Specifikt er der tale om VVS’ere og El-installatører, som kunne drage fordel af et højere fagligt niveau.
Gennemgang af data
Vi kan ud fra vores spørgeskemaundersøgelse udlede, at kendskabet til VEB og deres ressourcer er meget spredt. 16 ud af 43 beskriver kendskabet som enten dårligt eller meget dårligt, imens 16 beskriver det som godt eller meget godt. På trods af et middel kendskab til videncentret er brugen heraf begrænset, da vores data viser, at de adspurgte, i store træk, kun anvender materiale fra VEB månedligt, kvartårligt eller aldrig bruger det.
81 procent af respondenterne tilkendegiver, at de finder ressourcerne relevante. Dette er interessant, da der dermed også må eksistere en motivation for at bruge ressourcerne. Tallet er dog højt med henblik på, hvor få der bruger det i dagligdagen. De adspurgte opfordrer til større synlighed blandt fagfolk, samt at ressourcerne bliver holdt opdaterede og praktisk anvendelige. De positive bemærkninger fra vores respondenter omkring videnscentret centrerer sig netop om, hvordan værktøjerne er gode at bruge i dagligdagen og kan give mere troværdighed overfor kunder. Dette understøtter ideen om, at den praktiske anvendelighed er vigtig, men samtidig stiller det også spørgsmålstegn til, hvor god formidlingen af disse værktøjer er. Manglen på synlighed understøttes af, at 32 af de 43 adspurgte ikke møder VEB’s materialer i deres professionelle hverdag.
I forlængelse af dette peger vores kvalitative data også på, at man med fordel kan have en større tilstedeværelse på faggruppernes præmisser og mere specifikt, at ressourcerne er til stede tidligt i uddannelsesforløbet som noget, der kan bruges ‘Hands On’. På den måde bliver det almindeligt at orientere sig i ressourcerne fra start. Den nuværende kanalstrategi er centreret omkring at have en god hjemmeside, hvor man kan søge energiløsninger frem og med udgangspunkt i den, kunne udføre sit arbejde “(…) men det bliver ikke praktiseret, da de ikke føler det er nødvendigt, og at de føler, de kan udføre deres opgaver som de altid har gjort” (interview med udvalgsmedlem). Desuden beskrives forholdet mellem VVS’ere og de tekniske skoler som velfungerende, hvorfor der kunne være grobund for at introducere og implementere VEB’s ressourcer bedre og tidligt i uddannelsesforløbet.
Mismatch mellem VEB’s tilbud og specifikke faggruppers behov
Indsigter fra vores interview tyder på, at man har udmærket fat i håndværkerfagene; tømrere og murere, men at der derimod er mindre succes med at komme igennem til VVS’ere og El-installatører. Der kan argumenteres for, at der er et mismatch mellem videnscentrets tilbud og VVS’eres og El-installatørers faglighed da disse grupper af fagfolk, ifølge vores respondent, generelt har et højere kompetenceniveau end eksempelvis tømrere og murere. Dette indikerer, at der er brug for værktøjer, der matcher VVS’eres og el-installatørers kompetenceniveau, hvis de skal finde dem relevante.
Dette er ikke noget, vi kan udlede af vores spørgeskemaundersøgelse, men det kunne være indsigtsgivende at undersøge yderligere om ressourcerne matcher de forskellige faggrupper på deres egen grundvilkår.
Konklusion
Overordnet set kan vi udlede at formidlingen af VEB og deres ressourcer halter efter, taget i betragtning af at fagfolk finder deres løsninger relevante. Den store relevans som VEB’s løsninger synes at have, stillet overfor det begrænsede brug heraf, indikerer en mangel på erfaring med værktøjerne. Årsagerne til dette kan være mangel på formidling af ressourcernes praktikalitet samt mangel på et positivt tidligt møde med Videnscentret. Det tyder nemlig på at værktøjerne, i en vis kapacitet, har potentialet til at blive brugt ‘hands on’. Det er dog vigtigt at man har praktikaliteten for øje i den fortsatte udvikling af ressourcerne, da både vores interview og spørgeskemaundersøgelse understreger dette som det appellerende ved VEB’s løsninger. En løsningsmodel, der bliver foreslået til at imødekomme dette formidlingsproblem, er at udnytte det gode samarbejde med de tekniske skoler, og sørge for at værktøjerne tidligt bliver implementereret i lærlinges vaner.
Et alternativt fokuspunkt i arbejdet med målgruppen kunne være at differentiere mere mellem faggrupperne, der tilsyneladende har forskellige forventninger til det faglige niveau af ressourcerne. Man risikerer i den forbindelse fra VEB’s side, at tabe en del af målgruppens interesse.
