Valg af opvarmningsform i private husstande

Der findes omkring 375.000 naturgasfyr og 80.000 oliefyr i private hjem i Danmark. Hvis gasfyrene bliver udfaset, kan det give en CO2reduktion på cirka tre millioner ton frem mod 2030, hvor regeringen har et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent. Der er altså et enormt potentiale i at få husejere til at vælge alternativer, som fx varmepumper. I efteråret 2020 gennemførte Transition derfor en større antropologisk undersøgelse om valg af opvarmningsform i private husstande for at afdække barrierer, behov og brugeradfærd i forbindelse med udskiftningen af et ældre naturgasfyr. 

Med vores antropologiske undersøgelse har Energistyrelsen opnået en dybere forståelse af boligejernes barrierer, behov og adfærdsmønstre i processen, når de udskifter deres gasfyr. På baggrund af de nye indsigter har Transition til Energistyrelsen udarbejdet anbefalinger til, hvordan specifikke målgrupper på specifikke tidspunkter kan påvirkes til at fravælge det forurenende gasfyr – for eksempel gennem installatører eller kampagner. Det er et vigtigt vidensbidragder gør det håndgribeligt for Energistyrelsen, kommuner og andre aktører at motivere borgere til at erstatte gasfyret med varmepumpen og dermed bidrage til grøn omstilling af forsyningssektoren.   

Læs hele rapporten HER.