Antropologi og adfærd

Antropologien har siden Transitions start været et vigtigt ben i vores arbejde indenfor energi, indeklima og cirkulær økonomi. For os er antropologien ikke kun en menneskelig add-on på de tekniske løsninger, men en grundlæggende del af at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger og forstå borgernes adfærd, når det kommer til at træffe klimavenlige valg.

Antropologien er læren om mennesket og har en lang historie med studier af kulturer, socialitet og praksisser overalt på jorden. En vigtig del af antropologien er altså at forstå menneskers verden og liv med udgangspunkt i kvalitative og etnografiske metoder, der undersøger, hvordan og hvorfor folk tænker og handler, som de gør. I Transition er det kombinationen af disse metoder, kvantitative indspark samt facilitering af samarbejder, der har sikret de indsigter, som har skabt stor værdi i vores tværfaglige projekter. Jo bedre forståelsen er for mennesket, jo bedre kan vi sikre gode tekniske løsninger, samskabende processer eller adfærdsdesign, som virker i et givent projekt.

Det vi kan hjælpe med er:

Interviews

Interviews giver dybdegående indsigter i menneskers holdninger, følelser, motivationer og barrierer for adfærdsændringer. Interviewet kan tage mange former, som bidrager med forskellige indsigter.

Det dybdegående, semi-strukturerede interview giver indblik i en række repræsentativt udvalgte personers oplevelse. Det semi-strukturerede interview kan fungere særligt godt i kombination med kvantitative metoder, eller til at afdække motivationsfaktorer eller barrierer, hvilket vi fx har arbejdet med i en lang række undersøgelser om, hvordan rådgivere og myndigheder kan understøtte, at flere energirenoveringer blandt private boligejere gennemføres.

Situationsinterviewet er kortere og mindre struktureret, men fungerer særlig godt for at forstå, hvordan mennesker umiddelbart oplever et givent rum, fx et klasselokale, et byrum eller et produkt.

Observationer

Observationer forstås ofte ud fra graden af deltagelse fra den, der observerer. Der kan både være tale om deltagerobservation, hvor antropologen er med i en given aktivitet og mærker på egen krop, hvordan denne udføres. Observationerne kan også være mere distancerede og registrere andres adfærd, aktiviteter og praksisser omkring fx energiforbrug eller indeklima. I Transition har vi bl.a. benyttet os af observationer for at forstå, hvordan indretning og indeklima påvirker børn og deres adfærd i løbet af skoledagen, hvilket har været afgørende i udviklingen af den optimale tekniske løsning for at forbedre indeklimaet.

Fokusgrupper

Fokusgrupper er ideelle til at forstå meningsdannelse i en gruppe. Fokusgruppen samler en gruppe mennesker for at få indblik i deres holdninger om et specifikt emne. Dette kan både være, hvis man ønsker at introducere en kundegruppe til et nyt produkt og forstå, hvordan de tager imod det. Eller det kan være, hvis man vil forstå, hvordan holdninger til nye tiltag (fx en ny tilskudsordning), skabes i en gruppe af mennesker. Derudover har metoden plads til kreativitet og visuelle indslag. Fordelen er, at man kan samle indsigter fra flere mennesker på samme tid, og der kan skabes værdifulde diskussioner om et givent emne.

Spørgeskemaer

Enten selvstændigt eller som supplement til de kvalitative metoder, har vi gode erfaringer med at lave større kvantitative spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaet, eller surveyet, kan give et mere repræsentativt indblik i en større del af populationen, og dermed fungerer det ideelt som metode i undersøgelser, der ønsker at opnå indsigt i et mere overordnet og generelt billede af fx effekten af et tiltag. Modsat de kvalitative metoder besvarer spørgeskemaet i højere grad hvor mange der har et bestemt synspunkt, og i mindre grad hvordan eller hvorfor, mennesker tænker og handler, som de gør. Vi har brugt spørgeskemaet i alt fra evalueringer af borgerrådgivning til afklaring af alle 98 kommuners modenhed ift. datadrevet energiledelse.

Facilitering

Samarbejde er et af de vigtigste redskaber for at løse de klimaudfordringer, vi står overfor. Om dette er mellem borgere, kommuner, regioner eller virksomheder, har vi arbejdet med at facilitere alt fra ERFA-netværk eller samskabende processer til workshops om, hvordan virksomheder kan arbejde med FN’s verdensmål.

Foruden det metodiske afsæt i antropologien tager vi også udgangspunkt i en række antropologiske teorier indenfor energi, klima og adfærd. Dette giver os et fagligt fundament for at forstå menneskelige handlinger og holdninger i forskellige kontekster.