Cases | Transition

Olav de Linde

Naja — Thu, 17 Sep 2026 13:06:58 +0000

I forbindelse med DGNB-certificeringen af Havnegade 16, ønskede Ejendomsselskabet Olav de Linde at dokumentere og vurdere det termiske indeklima. Målet var både at dokumentere forholdene i dag og at undersøge, hvordan bygningen kan forventes at fungere ved fremtidige klimaforandringer.

Havnegade 16 er et unikt DGNB-transformationsprojekt, hvor Ejendomsselskabet Olav de Linde har transformeret en ældre bygning på Odense Havn til kontorbygninger. Projektet er et af de første DGNB Guld-certificerede renoveringsprojekter i Danmark.

Transition har været DGNB-auditor på projektet. I forbindelse med DGNB-certificeringen har Transition udarbejdet en robusthedsanalyse og udført indeklimasimuleringer af projektets kritiske rum under både nutidige og fremtidige klimaforudsætninger.

Det kritiske rum og dets indeklima under et fremtidsscenarie mod 2050

Storrumskontoret i Hal B blev vurderet som kritisk på grund af dets store glasandel mod syd. Her blev robustheden af lokalet testet ved at gøre forudsætningerne mere krævende, så man kunne se, hvad der sker, hvis brug, interne belastninger eller brugeradfærd udvikler sig i en mere kritisk retning. De forskellige variantstudier blev desuden testet i et fremskrevet 2050-klima og holdt op mod grænserne for timer over 26 og 27 grader.

Indsigter og anbefalede tiltag

Resultaterne dokumenterer at de aktuelle indeklimakrav overholdes, men også at et varmere fremtidigt klima potentielt vil presse indeklimaet markant. Robusthedsanalysen er med til at formidle disse udfordringer til bygherre og kan bruges som et redskab til at vurdere hvilke potentielle løsninger der kan være med til at fremtidssikre indeklimaet, som f.eks. solafskærmning og justeringer til bygningens ventilationsstrategi.

Indeklimasimuleringen og robusthedsanalysen har gjort det tydeligt for Ejendomsselskabet Olav de Linde, hvor der kan opstå udfordringer, og hvad der kan gøres for at sikre et robust indeklima fremover.

Er du også interesseret i en indeklimasimulering eller en robusthedsanalyse af jeres projekt? Kontakt Nicolaj Bøgh, Chef for Energi og Indeklima, og hør mere om dine muligheder.

Indlægget Olav de Linde blev først udgivet på Transition.

Realdania

Naja — Mon, 07 Sep 2026 10:44:38 +0000

Foto: Perma Arkitekter

Transition har udarbejdet en casesamling med konkrete eksempler på, hvordan biobaserede byggematerialer bliver brugt i praksis i både nybyggeri og renovering. Casesamlingen gør det tydeligere for byggeriets aktører, hvilke egenskaber materialerne har.

Tidligere erfaring viser, at en af de største drivkræfter for at fremme anvendelsen af biobaserede byggematerialer er eksemplets kraft. Mange aktører i byggeriet efterspørger erfaringer, dokumentation og projekter, de kan spejle sig i, når de skal træffe beslutninger om materialevalg.

Vores casesamling, som er udarbejdet med støtte fra den filantropiske forening Realdania, viser bredden i anvendelsen af biobaserede materialer – fra små huse til større erhvervsejendomme og fra nybyggeri til renovering. Formålet er at give arkitekter, ingeniører, bygherrer, entreprenører, kommuner og andre beslutningstagere et mere praksisnært grundlag for at arbejde med biobaserede løsninger.

Konkrete erfaringer fra færdige byggerier

Transition har stået for alt fra dataindsamling, databehandling og interviews til formidling og udarbejdelsen af casesamlingen. Det endelige katalog indeholder billeder, beskrivelser af konstruktionsopbygninger og interviews med dem, der har bygget konstruktionerne eller bruger bygningerne i dag. Her deler de deres erfaringer med materialernes egenskaber, anvendelse og den praktiske betydning i byggeriet.

I de fleste cases indgår der desuden konstruktionstegninger og beregninger af klimapåvirkningen, så casesamlingen både fungerer som inspiration og som et konkret vidensgrundlag.

Et katalog til hele byggebranchen

Casesamlingen er både tilgængelig online på Transitions og Realdanias hjemmesider og udgivet i trykt form. Den trykte version distribueres målrettet til blandt andet kommuner og regioner.

Formålet er at gøre det lettere for flere aktører i byggeriet at få øje på mulighederne i biobaserede byggematerialer, og vise, at materialerne kan anvendes i mange forskellige typer byggeri og i flere skalaer.

Indlægget Realdania blev først udgivet på Transition.

Ringkøbing-Skjern Kommune

Naja — Fri, 04 Sep 2026 07:24:20 +0000

Støj og dårlig akustik er blandt de største indeklimaproblemer i daginstitutioner over hele landet. Det gælder også i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor nylige arbejdspladsvurderinger har vist betydelige udfordringer med støj og akustik i kommunens daginstitutioner.

På grund af støj- og akustikproblemer i Ringkøbing-Skjern Kommunes daginstitutioner, ønskede kommunen at undersøge, hvilke løsninger der kunne reducere støjniveauet og forbedre både arbejdsmiljøet for personalet og trivslen for børnene. Transition har bistået kommunen i et pilotprojekt, hvor udvalgte institutioner er blevet undersøgt og har fået hjælp til forbedring af det akustiske indeklima.

Tekniske løsninger og adfærd i samspil

På baggrund af kommunens arbejdspladsvurderinger blev fire institutioner udvalgt som pilotcases for at repræsentere særligt udfordrede miljøer. Projektet blev tilrettelagt med to parallelle spor: Et teknisk og et adfærdsmæssigt spor.

Det tekniske spor: I det tekniske spor udførte Transition akustiske målinger i daginstitutionerne. På baggrund af målingerne og inddragelse af personalet i daginstitutionerne blev der udført en række akustiske løsninger, f.eks. montering af akustiske absorbenter, rumdelere og arbejde med indretning og møbler. Efterfølgende blev løsningerne vurderet med afsæt i nye akustikmålinger og evalueringssamtaler med personalet.

Det adfærdsmæssige spor: Det adfærdsmæssige spor omfattede analyse af arbejdspladsvurderingerne samt interviews med personalet og observationer i institutionerne. På den baggrund blev der udviklet adfærdstiltag, som blev testet i daginstitutionerne og efterfølgende evalueret sammen med personalet.

Den kombinerede tilgang gjorde det muligt både at undersøge de fysiske rammer og den daglige adfærd, der har betydning for støjniveauet. Samtidig gav projektet indblik i, hvordan støjdæmpende tiltag kan tilpasses institutionernes hverdag og arbejdsvilkår.

Konkrete værktøjer til kommunens videre arbejde

Projektet resulterede i udarbejdelsen af en anvendelig guide med konkrete anbefalinger, som kan implementeres i kommunens øvrige daginstitutioner.

Derudover udarbejdede Transition en virkemiddelbank i Excel, der samler tekniske og adfærdsmæssige praktiske tiltag til brug på tværs af kommunen. Virkemiddelbanken har givet kommunen et samlet overblik over mulige virkemidler, hvilket understøtter det videre arbejde med at forbedre indeklimaet i kommunens institutioner.

Indlægget Ringkøbing-Skjern Kommune blev først udgivet på Transition.

Ringkøbing-Skjern Kommune

Naja — Thu, 20 Aug 2026 11:11:39 +0000

Som led i Ringkøbing–Skjern Kommunes strategiske indeklimaplan blev rengøringsmidlet CLARITY+ afprøvet i fire daginstitutioner for at undersøge, om midlet kan bidrage til et bedre oplevet indeklima, rengøringskvalitet og arbejdsmiljø.

CLARITY+ er et rengøringsmiddel fremstillet i Danmark, som er et biologisk nedbrydeligt naturprodukt produceret af aks2tal.

Efter Ringkøbing-Skjern Kommunes indledende test af rengøringsmidlet i 2024 blev indsatsen udvidet i 2025 med fokus på medarbejdernes oplevede effekter. Transition gennemførte en kvalitativ undersøgelse i fire daginstitutioner, hvor både rengøringspersonale og pædagogisk personale bidrog med erfaringer fra testforløbet.

En kvalitativ undersøgelse af erfaringer

Transition strukturerede evalueringen som en kvalitativ undersøgelse med semistrukturerede interviews med fokus på medarbejdernes oplevelse af rengøringskvalitet, indeklima, arbejdsmiljø og arbejdsgange i de fire daginstitutioner. Tilgangen gjorde det muligt at få en dybere forståelse af, hvordan CLARITY+ blev oplevet i den daglige praksis. Kun to institutioner var informeret om testen, mens de to øvrige ikke var. Det gjorde det muligt at undersøge, om forventninger til produktet påvirkede oplevelsen af effekten.

Erfaringer, der styrker beslutningsgrundlaget

Undersøgelsen viste, at tre ud af fire institutioner oplevede forbedringer i forskelligt omfang, mens ingen oplevede en forværring. Erfaringerne fra de uoplyste institutioner indikerede desuden, at effekten kunne opleves uden forudgående kendskab til produktet. Rengøringsassistenterne vurderede samtidig midlet som effektivt, brugervenligt og let at integrere i de eksisterende arbejdsgange.

Et bedre grundlag for det videre arbejde

Projektet har givet Ringkøbing–Skjern Kommune et bedre beslutningsgrundlag for en eventuel bredere implementering af CLARITY+ i kommunens bygninger. Samtidig har forløbet bidraget med viden om, hvordan arbejdet med indeklima, arbejdsmiljø og rengøringspraksis i offentlige institutioner kan styrkes gennem systematisk afprøvning og evaluering.

Indlægget Ringkøbing-Skjern Kommune blev først udgivet på Transition.

GeoCenter Møns Klint

Naja — Thu, 20 Aug 2026 07:54:42 +0000

GeoCenter Møns Klint ønskede hjælp til at få overblik over organisationens klimaaftryk. Transition bistod med udviklingen af deres første klimaregnskab og klædte samtidig organisationen på til selv at opdatere regnskabet fremadrettet.

GeoCenter Møns Klint er et interaktivt science– og naturcenter beliggende ved Møns Klint på Østmøn. Centeret fungerer som et oplevelses- og videncenter med fokus på naturvidenskabelig formidling omkring det geologiske fænomen, som klinten udgør. Organisationen havde søgt støtte gennem SMV: Grønne Kompetencer og ønskede at styrke sit arbejde med klima og bæredygtighed.

Et vigtigt incitament var at kunne leve op til den danske miljømærkningsordning Green Attraction–certificeringen. Samtidig gav projektet mulighed for at opbygge en bedre forståelse af samt en systematisk tilgang til monitoreringen af egne udledninger.

Fra metodeforståelse til færdigt regnskab

Forløbet begyndte med et fysisk opstartsmøde hos GeoCenter Møns Klint. Her introducerede Transition centrale begreber og rammer for klimaregnskaber, herunder drivhusgasprotokollen, scopes, regler og regnskabspraksis. På mødet blev regnskabet også scopet, så arbejdet kunne tage udgangspunkt i organisationens konkrete aktiviteter.

Herefter udarbejdede Transition et skræddersyet dataindsamlingsark til efterfølgende brug i KlimaKompasset. Da datagrundlaget var på plads, blev det gennemgået og kvalitetssikret, og der blev foretaget supplerende beregninger, hvor det var nødvendigt. Her var der særligt fokus på udledningerne forbundet med besøgendes transport til og fra geocenteret, herunder indsatser til at nedbringe denne post i fremtiden.

Geocenterets medarbejdere blev oplært i brugen af værktøjet KlimaKompasset med henblik på selv at fortsætte regnskabsarbejdet i fremtidige år. Centeret opnåede en forståelse af de vigtigste udledningsposter fra indkøb af udstillingsmaterialer over drift af museumscafé til besøgendetransport.

Et bedre grundlag for næste skridt

Resultatet var et klimaregnskab, der gav GeoCenter Møns Klint indsigt i organisationens udledninger. Som afslutning gennemførte Transition en mindre hotspot-analyse og drøftede resultaterne med relevante medarbejdere. Med et mere systematisk overblik har centeret fået et bedre grundlag for fremover at prioritere indsatser og arbejde videre med klimadata og reduktioner.

Indlægget GeoCenter Møns Klint blev først udgivet på Transition.

Syddjurs Kommune

Naja — Mon, 17 Aug 2026 09:41:42 +0000

Syddjurs Kommune har 11 folkeskoler med dertilhørende SFO’er. Desuden har de en række dagtilbud. Syddjurs Kommune ønskede at arbejde strategisk med at forbedre indeklimaet i deres skoler og daginstitutioner, særligt for at øge trivslen for børn, unge og ansatte i institutionerne.

Syddjurs Kommune kontaktede Transition med henblik på at få etableret en indeklimastrategi og handleplan, som kunne benyttes på tværs af kommunens folkeskoler og daginstitutioner.

Ud fra indeklimatrekantens principper har Transition indsamlet indeklimadata i kommunen for at udvikle strategien for kommunens fremadrettede arbejde med indeklima i skoler og daginstitutioner.

Hvad er indeklimatrekanten?

Indeklimatrekanten er et værktøj udviklet af Transition, som er en metodisk måde at arbejde med og måle indeklima på. Vores model baserer sig på tre forskellige komponenter; det målte, det sandsynlige og det oplevede indeklima, der tilsammen gør det muligt at kombinere rå indeklimamålinger og indeklimascreeninger med bygningsbrugernes oplevelse af indeklimaet.

Udvikling af indeklimastrategien

Indeklimaets nuværende tilstand blev kortlagt gennem flere datakilder. Transition oplærte kommunens medarbejdere fra teknisk service til at kortlægge det sandsynlige indeklima. Data fra det sandsynlige indeklima blev herefter kvalitetssikret og analyseret af Transition. Samtidig udførte Transition en spørgeskemaundersøgelse (APV) for at indsamle data på det oplevede indeklima. Derudover blev der foretaget en analyse af mulighederne i det målte indeklima ved gennemgang af eksisterende CTS-anlæg og sensorer på tværs af skolerne og daginstitutionerne.

Ud fra dataanalysen lavede Transition en dynamisk Excel-baseret projektbank til Syddjurs Kommune. I denne har vi identificeret en række problematikker, og ud fra hver af disse, har vi foreslået løsningsforslag ud fra følgende tre kategorier:

Adfærdstiltag: løsninger, der hjælper her og nu og kommer alene af ændringer i brugeradfærd
Teknisk, i morgen: Billige tekniske løsninger, som hurtigt kan løse et problem
Teknisk, på sigt: større tekniske løsninger, der kræver en økonomisk investering

Derudover har vi udviklet en indeklimastrategi på baggrund af kommunens indeklimadata. Denne kan Syddjurs Kommune benytte som grundlag for politisk vedtagne målsætninger.

Til sidst har vi i tæt samarbejde med Syddjurs Kommune lavet en handleplan på baggrund af indeklimastrategien. Dette er en konkret plan for optimering af indeklimaet i Syddjurs Kommunes institutioner.

Fundament for videre arbejde

Transition har gennem hele forløbet holdt en tæt dialog med Syddjurs Kommune for at sikre et ordentligt datagrundlag samt en strategi og handleplan, der passer til Syddjurs Kommune og deres behov. Deres videre skridt er nu at implementere strategien og handleplanen for dermed at løfte indeklimaet i kommunens skoler og daginstitutioner.

Indlægget Syddjurs Kommune blev først udgivet på Transition.

Salling Group

Naja — Wed, 01 Jul 2026 06:41:32 +0000

Salling Group er en international detailkoncern med mere end 2100 butikker i seks forskellige lande, herunder 341 butikker i Tyskland. Salling Group har længe haft fokus på, hvordan de kan mindske deres klimaaftryk. Da ISO 50001-certificeringen blev et krav, var de derfor klar til at investere den nødvendige indsats for at sikre en proces og certificering, der skaber reel værdi.

EU vedtog i 2023 Energieffektiviseringsdirektivet (EED), og allerede i oktober 2023 havde Tyskland udmøntet lovgivningen på dette område. Det resulterede i, at private virksomheder med et energiforbrug over 7,5 GWh/år blev pålagt krav om ISO 50001-certificering.

Salling Group kom derfor til Transition med et ønske om at få hjælp til at få deres tyske aktiviteter ISO 50001-certificeret. Samtidig ønskede de hjælp til at forankre energiindsatsen, så de selv at kunne arbejde videre med ISO-certificeringen på deres danske, baltiske og polske aktiviteter.

ISO-standard og ISO 50001

ISO-standarder er udarbejdet af NGO’en The International Organization for Standardization. De har i dag medlemmer verden over, heriblandt Dansk Standard. ISO udvikler, sammen med eksperter, frivillige standarder for at sikre international konsensus på en lang række områder. De har blandt andet udviklet ISO 50001.

ISO 50001 er standarden for energiledelse. ISO 50001 sætter en række krav til energiforbrug og energieffektivitet. I ISO 50001-standarden arbejdes der målrettet og struktureret med at forbedre virksomhedens energipræstation.

Forløbet frem mod certificering

For at opnå ISO 50001-certificeringen er det nødvendigt at opbygge et energiledelsessystem (EnMS). Dette gøres i praksis ved at afklare og nedfælde procedurer, strategier, ansvar, mål og lignende i et miljø, hvor de kan agere ankeret i virksomhedens fremadrettede energiarbejde. I Salling Group blev dette til et decideret energiledelsesmiljø på intranettet, hvor alle procedurer, informationer og værktøjer, herunder en håndbog til energiledelse, er samlet.

For at kunne skabe et hurtigt overblik over et komplekst felt blev der, i regi af energiledelseshåndbogen, udarbejdet et energiledelsesårshjul, som indeholder alle de repetitive opgaver, der er forbundet med driften af selve EnMS’et.

For at opnå certificering skal en virksomhed kunne påvise omfattende kendskab til energipræstationen af virksomhedens aktiviteter. Derfor lavede vi en grundig energigennemgang, hvor optimeringspotentialer blev identificeret og energiforbrugsfordelingen blev kortlagt på matrikler og enkelte energiforbrugere. Dette muliggjorde identificering af særligt energiforbrugende enheder (SEU’er), hvorpå der blev udviklet Energy Performance Indicators (EnPi’er), som kan bruges til at følge energipræstationen af virksomhedens mest energiforbrugende områder. Til dokumentation af den løbende forbedring er der udarbejdet parametriske Energy Baselines (EnB’er). Udviklingen blev styret via etablering af en lang række mål og målsætninger for energiledelsesindsatsen. Det er relationen mellem mål og løbende præstationsforbedring, som skal styre indsatsens intensitet og fokusretning.

EnMS’et blev slutteligt sat i drift, så Salling Group nu arbejder efter de principper, som blev fastlagt i et tæt samarbejde mellem organisationen og Transition.

Vi har gennem hele processen haft fokus på at forankre, bygge og placere energiledelsessystemet i de allerede etablerede processer og arbejdsgange for energieffektivisering, som Salling Group længe har haft.

De næste skridt i arbejdet med ISO 50001

Salling Group Tyskland bestod i oktober 2025 deres eksterne audit. Det næste skridt for Salling Group er at udbrede ledelsessystemet til deres danske, polske og baltiske aktiviteter, hvor deadline for dansk certificering hedder 1. august 2026.

Indlægget Salling Group blev først udgivet på Transition.

Erhvervshus Midtjylland

Naja — Thu, 25 Jun 2026 08:24:26 +0000

Erhvervshus Midtjylland ønskede at give deres grønne team et stærkere fagligt grundlag for at arbejde med klimarisikoanalyse i rådgivningen af virksomheder. Transition har i den forbindelse faciliteret en heldagsworkshop, som kombinerede teoretisk forståelse, praktiske metoder og dialog om konkrete cases fra teamets arbejde med ESG og bæredygtighed.

Erhvervshus Midtjyllands grønne team består af vejledere, der rådgiver virksomheder om ESG og bæredygtighed. Teamet havde et ønske om at opbygge en stærkere faglig forståelse af klimarisikoanalyse for bedre at kunne vejlede virksomheder i arbejdet med klimarisici.

Fra teori til praktisk anvendelse

Transition tilrettelagde og gennemførte en heldagsworkshop med fokus på, hvordan klimarisikoanalyse kan forstås og anvendes i praksis. Workshoppen gav deltagerne indblik i centrale standarder, relevante begreber og typiske udfordringer i arbejdet med klimarisici.

Ved workshoppen blev der arbejdet med praktiske tilgange til vurdering af fysiske klimarisici samt introduceret til gratis, tilgængelige værktøjer, som kan understøtte virksomhedernes arbejde med ESG og klimarisikoanalyse.

Forløbet blev tilpasset deltagernes behov og gav god plads til dialog, spørgsmål og drøftelse af konkrete cases fra teamets daglige arbejde. Det bidrog til en praksisnær session med høj grad af vidensudveksling og fælles refleksion.

Styrket rådgivning om klimarisici

Resultatet er et styrket fagligt niveau i Erhvervshus Midtjyllands grønne team og en bedre forståelse af, hvordan klimarisikoanalyse kan anvendes i vejledningssituationer over for virksomheder.

Projektet styrker rådgivningskapaciteten hos en central erhvervsfremmeaktør. Dermed understøtter projektet indirekte, at flere virksomheder kan arbejde mere systematisk med klimarisici, ESG og bæredygtighed.

Indlægget Erhvervshus Midtjylland blev først udgivet på Transition.

Karisefonden

Naja — Thu, 25 Jun 2026 07:46:06 +0000

Karisefonden ønskede hjælp til at udarbejde en ESG–rapport og samtidig styrke den interne forståelse for ESG-data og rapporteringskrav. Transition har understøttet Karisefonden gennem hele rapporteringsprocessen fra indledende afklaring til færdig ESG-rapport.

Karisefonden er en selvejet organisation, der tilbyder bo-, uddannelse- og beskæftigelsestilbud til unge og voksne i alderen 16 til 35 år, som har særlige behov. Karisefonden ønskede sparring og faglig støtte i forbindelse med udarbejdelsen af en ESG-rapport efter VSME-standarden. Samtidig ønskede organisationen at opbygge en bedre intern forståelse for de krav og processer, der knytter sig til ESG-rapportering.

Overblik over standard og rapporteringskrav

VSME-standarden er en frivillig rapporteringsstandard, der hjælper særligt små og mellemstore organisationer med at strukturere arbejdet med ESG-data og bæredygtighedsrapportering. Transition hjalp Karisefonden med at skabe overblik over VSME-standarden og de relevante rapporteringskrav. Arbejdet omfattede introduktion til standarden, faglig sparring, støtte til dataindsamling og udarbejdelse af et klimaregnskab.

Rapportens indhold blev løbende tilpasset og kvalificeret for at sikre et klart og gennemarbejdet indhold. Som en del af projektet hjalp Transition også med den grafiske opsætning af ESG-rapporten.

Et styrket grundlag for ESG-arbejdet

Resultatet er en færdig ESG-rapport efter VSME-standarden, som giver Karisefonden et styrket grundlag for dialog med samarbejdspartnere og øvrige interesser. Projektet har samtidig bidraget til en bedre intern forståelse af ESG-data og rapporteringsprocesser, som kan bruges i det fremadrettede arbejde med ESG, klimadata og rapportering

Indlægget Karisefonden blev først udgivet på Transition.

Hvidovre Kommune

Naja — Tue, 12 May 2026 11:21:18 +0000

Hvidovre Kommune ønsker at modernisere klubhuset for Hvidovre Roklub på Hvidovre Havn. I den forbindelse har Transition udarbejdet LCA-beregninger for tre scenarier, der undersøger forskellige grader af bevaring, nedtagning og genbrug.

Formålet har været at give kommunen et bedre beslutningsgrundlag for det videre arbejde med moderniseringen – både i forhold til klimamæssige gevinster ved bevaring, genbrugspotentialer og klimapåvirkning fra affaldsbehandling.

Tre scenarier for bygningens fremtid

Klubhuset står over for en mulig hel eller delvis nedrivning. Samtidig rummer bygningen materialer, der potentielt kan bevares eller genbruges.

Transition har derfor beregnet klimaeffekten af tre scenarier:

Scenarie 1: Foreningshuset nedtages, mens dele af bådhallen bevares.

Scenarie 2: Som scenarie 1, men hvor tagkonstruktionen i bådhallen også nedtages.

Scenarie 3: Foreningshuset og bådhallen nedtages fuldstændigt.

Beregningerne er baseret på besigtigelse, orienterende miljøkortlægning og ressourcekortlægning. Da projektet omhandler en eksisterende bygning, er der arbejdet med en udvidet systemgrænse, hvor både bevarede materialer, nedrevne materialer, genbrugspotentialer og affaldsbehandling indgår.

Genbrugspotentiale og klimaeffekt

Beregningerne viser, at flere materialer har potentiale for genbrug, blandt andet trælofter, garagerulleporte, energivinduer, radiatorer, indvendig træbeklædning og udvendige belægsfliser.

Belægningsstenene er den materialefraktion, der rummer det største beregnede CO2-potentiale ved genbrug. I scenarie 3 er genbrugspotentialet beregnet til 6,1 ton CO2-ækv.

Den største klimamæssige værdi ved bevaring ses i scenarie 1, hvor mest muligt af bygningsmassen bevares. Her er den indlejrede CO2 i de bevarede bygningsdele beregnet til 30,0 ton CO2-ækv.

Samtidig viser beregningerne, at klimapåvirkningen fra ikke-genbrugelige affaldsfraktioner er lavest i scenarie 1 med 37,5 ton CO2-ækv., og højest i scenarie 3 med 58,7 ton CO2-ækv.

Vejviser for den videre modernisering

Ud over LCA-beregningerne har Transition synliggjort de undersøgelser, der bør gennemføres, før der træffes endelig beslutning om bygningens fremtid. Det gælder blandt andet mulig krydskontaminering fra asbestplader, tagkonstruktionens bæreevne, fuld miljøkortlægning og nedtagningsvejledninger.

Scenariestudiet giver dermed Hvidovre Kommune et stærkere grundlag for at arbejde videre med moderniseringen, hvor både klima, ressourcer, risici og byggetekniske forhold indgår i beslutningen.

Projektet er en del af Region Hovedstadens kompetenceopbyggende Taskforce for Bygherrer om cirkularitet, og du kan læse den fulde case HER.

Indlægget Hvidovre Kommune blev først udgivet på Transition.