Kunde

Salling Group

Periode

2025-2026

Område

Databaseret energiledelse
Energieffektivisering

Ansvarlig

Salling Group opnår ISO 50001-certificering for Netto Tyskland

Salling Group
Salling Group er en international detailkoncern med mere end 2100 butikker i seks forskellige lande, herunder 341 butikker i Tyskland. Salling Group har længe haft fokus på, hvordan de kan mindske deres klimaaftryk. Da ISO 50001-certificeringen blev et krav, var de derfor klar til at investere den nødvendige indsats for at sikre en proces og certificering, der skaber reel værdi.  

EU vedtog i 2023 Energieffektiviseringsdirektivet (EED), og allerede i oktober 2023 havde Tyskland udmøntet lovgivningen på dette område. Det resulterede i, at private virksomheder med et energiforbrug over 7,5 GWh/år blev pålagt krav om ISO 50001-certificering.   

Salling Group kom derfor til Transition med et ønske om at få hjælp til at få deres tyske aktiviteter ISO 50001-certificeret. Samtidig ønskede de hjælp til at forankre energiindsatsen, så de selv at kunne arbejde videre med ISO-certificeringen på deres danske, baltiske og polske aktiviteter.  

ISO-standard og ISO 50001 
 

ISO-standarder er udarbejdet af NGO’en The International Organization for Standardization. De har i dag medlemmer verden over, heriblandt Dansk Standard. ISO udvikler, sammen med eksperter, frivillige standarder for at sikre international konsensus på en lang række områder. De har blandt andet udviklet ISO 50001.  

ISO 50001 er standarden for energiledelse. ISO 50001 sætter en række krav til energiforbrug og energieffektivitet. I ISO 50001-standarden arbejdes der målrettet og struktureret med at forbedre virksomhedens energipræstation. 

Forløbet frem mod certificering

For at opnå ISO 50001-certificeringen er det nødvendigt at opbygge et energiledelsessystem (EnMS). Dette gøres i praksis ved at afklare og nedfælde procedurer, strategier, ansvar, mål og lignende i et miljø, hvor de kan agere ankeret i virksomhedens fremadrettede energiarbejde. I Salling Group blev dette til et decideret energiledelsesmiljø på intranettet, hvor alle procedurer, informationer og værktøjer, herunder en håndbog til energiledelse, er samlet.  

For at kunne skabe et hurtigt overblik over et komplekst felt blev der, i regi af energiledelseshåndbogen, udarbejdet et energiledelsesårshjul, som indeholder alle de repetitive opgaver, der er forbundet med driften af selve EnMS’et.   

For at opnå certificering skal en virksomhed kunne påvise omfattende kendskab til energipræstationen af virksomhedens aktiviteter. Derfor lavede vi en grundig energigennemgang, hvor optimeringspotentialer blev identificeret og energiforbrugsfordelingen blev kortlagt på matrikler og enkelte energiforbrugere. Dette muliggjorde identificering af særligt energiforbrugende enheder (SEU’er), hvorpå der blev udviklet Energy Performance Indicators (EnPi’er), som kan bruges til at følge energipræstationen af virksomhedens mest energiforbrugende områder. Til dokumentation af den løbende forbedring er der udarbejdet parametriske Energy Baselines (EnB’er).  Udviklingen blev styret via etablering af en lang række mål og målsætninger for energiledelsesindsatsen. Det er relationen mellem mål og løbende præstationsforbedring, som skal styre indsatsens intensitet og fokusretning.  

EnMS’et blev slutteligt sat i drift, så Salling Group nu arbejder efter de principper, som blev fastlagt i et tæt samarbejde mellem organisationen og Transition. 

Vi har gennem hele processen haft fokus på at forankre, bygge og placere energiledelsessystemet i de allerede etablerede processer og arbejdsgange for energieffektivisering, som Salling Group længe har haft.  

De næste skridt i arbejdet med ISO 50001

Salling Group Tyskland bestod i oktober 2025 deres eksterne audit. Det næste skridt for Salling Group er at udbrede ledelsessystemet til deres danske, polske og baltiske aktiviteter, hvor deadline for dansk certificering hedder 1. august 2026.  

 

 

Andre cases som denne

Energieffektivisering

Petersen Tegl A/S vil opføre ny fløj med fokus på energibesparende tiltag

Energieffektivisering
Databaseret energiledelse

KL-projekt understøtter kommunernes arbejde med databaseret energiledelse

Databaseret energiledelse
Databaseret energiledelse, Energieffektivisering

KL og Transition har hjulpet kommuner med energieffektivisering gennem taskforce-forløb

Databaseret energiledelse, Energieffektivisering
Bæredygtighed i byggeriet, Energieffektivisering

Fremfærd styrker Teknisk Service-personales kompetencer indenfor energirigtig drift

Bæredygtighed i byggeriet, Energieffektivisering
Energieffektivisering

Kongernes Samling har fået udført energiscreeninger på Koldinghus, Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet

Energieffektivisering
Energieffektivisering

Energiscreening af Home of Carlsberg

Energieffektivisering
Databaseret energiledelse

Frederikshavn Kommune – Dynamiske Energimærker

Databaseret energiledelse
Databaseret energiledelse, Energieffektivisering

Servicelederguide skal fremme energirigtig drift i Slagelse Kommune

Databaseret energiledelse, Energieffektivisering
Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering

210 energitjek bidrager til den grønne omstilling i Gladsaxe Kommune

Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering
Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering

Syv kommuner fik udført energitjek hos private boligejere i 2023

Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering