Søg
Close this search box.

Antropologi og adfærd

Antropologi og adfærd

For os er antropologien ikke kun en menneskelig add-on på de tekniske løsninger. Vi ser det som en afgørende forudsætning at være nysgerrige og undersøge, hvordan mennesker organiserer sig, samt hvordan og hvorfor de tænker og handler, som de gør.

Hvordan kan Transition hjælpe jer?

Vi har stor erfaring med at kombinere kvalitative og kvantitative metoder, for at sikre de afgørende indsigter og dermed skabe stor værdi i vores tværfaglige projekter. Jo bedre forståelsen er for mennesket, jo bedre kan vi sikre gode tekniske løsninger, samskabende processer eller adfærdsdesign, der virker i praksis.

Foruden det metodiske afsæt i antropologien tager vi også udgangspunkt i en række antropologiske teorier indenfor energi, klima og adfærd. Dette giver os et fagligt fundament for at forstå menneskelige handlinger og holdninger i forskellige kontekster.

Interviews giver dybdegående indsigter i menneskers holdninger, følelser, motivationer og barrierer for adfærdsændringer. Interviews kan tage mange former, som bidrager med forskellige indsigter. 

Det dybdegående, semi-strukturerede interview giver indblik i en række repræsentativt udvalgte personers oplevelse. Det semi-strukturerede interview kan fungere særligt godt i kombination med kvantitative metoder, eller til at afdække motivationsfaktorer eller barrierer. Vi har eksempelvis lavet en række undersøgelser om, hvordan rådgivere og myndigheder kan understøtte, at der gennemføres flere energirenoveringer blandt private boligejere. 

Situationsinterviewet er kortere og mindre struktureret, men fungerer særlig godt for at forstå, hvordan mennesker umiddelbart oplever et givent rum, fx et klasselokale, et byrum eller et produkt. Dette bruger vi blandt andet til at understøtte analyser af indeklima. 

Observationer forstås ofte ud fra graden af deltagelse fra den, der observerer. Der kan være tale om deltagerobservation, hvor antropologen er med i en given aktivitet og selv mærker, hvordan denne udføres. Observationerne kan også være mere distancerede og registrere andres adfærd, aktiviteter og praksisser omkring f.eks. energiforbrug eller indeklima. I Transition har vi bl.a. benyttet os af observationer for at forstå, hvordan indretning og indeklima påvirker børn og deres adfærd i løbet af skoledagen, hvilket har været afgørende i udviklingen af den mest optimale, tekniske løsning til at forbedre indeklimaet.

Fokusgrupper er ideelle til at forstå meningsdannelse i en gruppe. Fokusgruppen samler en gruppe mennesker for at få indblik i deres holdninger om et specifikt emne. Dette er ideelt, hvis man ønsker at introducere en kundegruppe til et nyt produkt og forstå, hvordan de tager imod det. Eller hvis man vil forstå, hvordan holdninger til nye tiltag (fx en ny tilskudsordning), skabes i en gruppe af mennesker. Derudover har metoden plads til kreativitet og visuelle indslag. Fordelen er at man, modsat det dybdegående interview, samler indsigter fra flere mennesker på samme tid, og der skabes værdifulde diskussioner om et givent emne.

Vi har gode erfaringer med at anvende spørgeskemaundersøgelser både som større, kvantitative undersøgelser og som et supplement til de kvalitative metoder. Spørgeskemaet kan give et mere repræsentativt indblik i en større del af populationen, og dermed er det en ideel metode i undersøgelser, der ønsker at opnå en mere overordnet og generel indsigt. Modsat de kvalitative metoder besvarer spørgeskemaet hvor mange, der har et bestemt synspunkt og i mindre grad, hvordan eller hvorfor, mennesker tænker og handler, som de gør. Vi har brugt spørgeskemaet i alt fra evalueringer af borgerrådgivning til afklaring af alle 98 kommuners modenhed ift. databaseret energiledelse.

Udover at undervise og afholde workshops om emnet, så designer og driver vi også projekter, hvor målet er at udvikle og designe tiltag og initiativer inden for nudging og adfærdsdesign. Det er altid med det formål at fremme en mere bæredygtig adfærd – fx inden for mad, affald, energi eller transport. Grundlæggende starter vi med at definere den ønskede adfærd, hvorefter barriererne for at den ønskede adfærd undersøges i dybden via en kvalitativ barriereanalyse. Herefter udvikler og designer vi interventioner, der skal overkomme de lokaliserede friktionspunkter. Det kræver en eksplorativ tilgang og en erkendelse af, at vi ikke kender løsningerne på forhånd. Når løsningerne er udviklet, designet og testet, skal interventionerne genbesøges, testes på ny, tilpasses og raffineres.

Samarbejde er et af de vigtigste redskaber for at løse de klimaudfordringer, vi står overfor. Det gælder både mellem borgere, kommuner, regioner eller virksomheder. Vi har faciliteret alt fra ERFA-netværk og samskabende processer til workshops om, hvordan virksomheder kan arbejde med FN’s verdensmål.

Udvalgte cases

Cirkulær økonomi og strategi, Databaseret energiledelse

Rapport for Miljøstyrelsen om affaldssortering

Cirkulær økonomi og strategi, Databaseret energiledelse
Databaseret energiledelse

KL har fået en status for det kommunale arbejde med databaseret energiledelse

Databaseret energiledelse
Antropologi og adfærd

Rapport for Energistyrelsen “Personaanalyse”

Antropologi og adfærd