Søg
Close this search box.

Dato

16. april 2021

Samarbejde med KL om energidata i kommunerne

Samarbejde med KL om energidata i kommunerne

Transition og KL går sammen for at undersøge, hvordan man henter energibesparelser i alle landets kommuner   

Med en klar overbevisning om, at der er gode energimæssige besparelser at hente, går Kommunernes Landsforening nu sammen med Transition om at undersøge alle 98 danske kommuners modenhed i forhold til datadrevet energiledelse. 

Samarbejdet er kommet op at stå for at udbrede viden om, hvordan data kan bruges til at sætte målrettet ind der, hvor de største energibesparelser kan hentes. Samtidig ønsker Kommunernes Landsforening at bygge videre på den viden, der allerede eksisterer ude i mange kommuner.   

”Vi tror, der er stort potentiale i energibesparelser ved hjælp af data, og målet er at brede den viden ud til alle kommuner. Størstedelen af de bygninger, som kommunerne råder over, er bygget før 1980. Det er bygninger fra en helt anden tid, som formentlig ikke kører helt optimalt. Så der er energibesparelser at hente, men hvordan? Når midlerne er sparsomme, er det en god ide at vide, hvor man skal sætte ind for den bedst mulige effekt, og det kan data fortælle os,” siger projektleder Kristoffer Slottved fra KL. 

Transition vil nu udføre en række analyser af kommunernes arbejde med og modenhed i forhold til arbejdet med datadrevet energiledelse. Analyserne skal give KL en ide om, hvor kommunerne står.  

Hos Transition glæder vi os også til at vise, hvorfor helhedsorienterede datadrevne løsninger er de rigtige:   

”Det handler ikke kun om at få fat i en masse data om vores energiforbrug, men især om, hvordan bruger vi den data. Energiforbrug i bygninger udgør en kolossal mængde af det samlede forbrug. Målet er at nedbringe det energiforbrug markant ved at sikre os, at der ikke spildes energi. Det er en gigantisk ambition at udbrede datadrevet energiledelse til alle landets kommuner, men jeg tror, det kan lykkes, og vi er stolte over at være med,” siger direktør Rasmus Jakobsen.