Cirkulær økonomi og strategi
Cirkulær økonomi handler om at holde produkter og materialer i kredsløb så længe som muligt med henblik på at maksimere deres levetid og værdi. Livscyklussen udvides for eksempel ved at der designes produkter, der er nemmere at reparere eller genbruge, har en forbedret holdbarhed eller nemmere kan affaldshåndteres. Dette kræver nye måder at håndtere produkter og materialer på, så de undgår at blive til affald og i stedet kan blive genbrugt og genanvendt.
Hvordan kan Transition hjælpe jer?
Vi kan hjælpe virksomheder, der ønsker en bæredygtig omstilling med fokus på cirkulær økonomi.
Cirkulær økonomi er relevant for alle, og vores erfaring spænder bredt fra rådgivning af virksomheder inden for mode og tekstiler til byggeri og fødevaresektoren. Udover at hjælpe jer med implementeringen af cirkulær økonomi, kan vi også bistå med at integrere denne strategi på en målrettet måde i jeres kommunikation og markedsføring.
Vi analyserer og udvikler cirkulære forretningsmodeller, som er skræddersyet til jeres virksomhed. Det gør vi ved at analysere jeres produkter og ambitioner samt ved at lave en antropologisk undersøgelse, hvor vi identificerer jeres kunders og leverandørers interesse samt muligheden for at være en del af en ny, cirkulær forretningsmodel.
Centralt for cirkulær økonomi er nytænkning af systemer og forretningsmodeller, såsom take-back modeller, gensalg og produkt-som-service. Vi udvikler Service Blueprints, som er en visualisering og kortlægning af komplekse processer og involverede aktører – lige fra kundens perspektiv til bagvedliggende logistik og håndtering. Vi laver et komplet roadmap, der hjælper jer med at forstå de krydsfunktionelle touchpoints til implementering og fundering af nye partnerskaber.
Industrielle symbioser er når to eller flere virksomheder samarbejder om ressourcer. Det kan eksempelvis være, hvor en virksomheds affald bliver en anden virksomheds ressource. Vi finder symbiosemuligheder ved at kortlægge den strøm af ressourcer, der kommer ind og går ud af jeres virksomhed. Det kan være i form af energi, materialer og vand. F.eks. kan overskudsvarme fra køling i én virksomhed ofte bruges til opvarmning i en anden virksomhed. Vi kan hjælpe med hele processen fra opstarten af symbiosesamarbejdet til implementering og organisering af det.
Mange virksomheder formår ikke at kommunikere deres bæredygtige initiativer og tiltag effektivt og transparent. For at få det fulde udbytte af et nyligt implementeret cirkulært tiltag, bør tiltaget kommunikeres til omverdenen – både for at skabe værdi for virksomheden, men også for at inspirere andre aktører.
Vi kan hjælpe jer med at styrke jeres kommunikation, så I kan kommunikere retvisende og engagerende om eksempelvis cirkulær økonomi. Inden for kommunikation tilbyder vi:
- Vidensløft ift. reglerne for grøn markedsføring.
- Vejledning i, hvordan I kan kommunikere jeres bæredygtige initiativer i overensstemmelse med jeres DNA samt gældende retningslinjer.
- Udarbejdelse af tekster og andet kommunikationsmateriale.
- Workshops med fokus på at udvikle eller nytænke jeres brand i forhold til bæredygtighed.