Af Line Nørmark Jakobsen
Men vi bør tænke os om, så vores gode intentioner og milliardinvesteringer ikke bliver endnu et lag i vores dårlige samvittighed.
I 2030 skal alle* bygninger over 250 kvm have solceller. Alt efter hvilke kilder man benytter sig af, så kommer 80-95% af de solceller vi sætter op fra Kina. Dette er en udfordring på flere parametre. Solceller sætter vi op af flere årsager, men primært to – vi skal sikre grøn omstilling og dermed lavere CO2 aftryk fra vores energiproduktion, og vi skal gøre os uafhængige af fossile brændsler også af hensyn til vores sikkerhedspolitik. Men hvis vi gør os uafhængige af fossile brændsler pga. sikkerhedspolitik, bør vi så ikke også tænke over hvor mange milliarder vi sender til Kina efter dårligt producerede solceller.
Klimabelastning fra solceller
Mange solceller er produceret i blandt andet Asien, hvor energimikset ofte er baseret på kul og gas. Dette påvirker klimabelastningen fra solcellerne, når blandt andet siliciummet som selve solcellen består af, skal opvarmes til 1.400-1.500 grader, hvilket er enormt energitungt og forbundet med en stor CO2-udledning. Derudover er især Kina leverandør til det meste af værdikæden inden for solceller, så selvom du finder en solcelle produceret i Midtjylland eller Norge, så skal du stadig være særlig opmærksom, da en stor del af komponenterne formodentlig er produceret i Asien.
Vi har analyseret klimabelastningen fra et hav af solceller, hvilket underbygges af andre analyser i branchen og vi kommer frem til det samme. Nemlig at en stor andel solcellerne har en større CO2-udledning end den CO2 de fortrænger i levetiden.
Samtidig tager de enormt meget plads, er meget dyre ift. hvad de leverer, skaber stor diskussion i forhold til det æstetiske udtryk, lysreflektion og elnettets egnethed og så kommer alle de andre mindre kendte bagsider.
Affald som en af de helt store udfordringer
Vi kommer til at stå med en stor affaldsudfordring, og denne udfordring bliver ikke mindre når alle disse solceller skal affaldsbehandles. Alene i Danmark kan vi forvente 140.000 ton solcelleaffald om 30 år og 70-80 mio. ton på verdensplan. Affald som ikke kan genbruges eller genanvendes til meget andet end vejfyld, pga. den måde solcellerne er samlet på. Ydermere er der giftig bly i 80% af solcellerne, som er forbudt i stort set alt andet elektronik i EU – pånær solceller. Bly er tungmetal som ophobes i natur og mennesker og er sundhedsskadeligt for blandt andet børns indlæringsevne og vores forplantningsevne.
Menneskerettigheder
En anden problematik er produktionen af komponenterne til solcellerne, hvor der er stor risiko for at komponenterne er lavet i arbejdslejre under tvangsarbejde i Kina.
Mia Heide fra Niras har lavet en social-hotspot analyse, som viser materialetypers sociale risici og her ligger solceller helt i top i forhold til materialer og Kina i top i forhold til geografi. Det er igen vigtigt at se på hvor solcellerne er produceret, og at være opmærksom på hele værdikæden og ikke blot hvor de f.eks. er samlet, ikke kun af hensyn til risiko for bly og høj klimabelastning, men også når man tager den sociale bæredygtighed i betragtning.
https://www.niras.dk/den-sociale-pyramide/
Vi står overfor en enorm kompliceret opgave, da det er nødvendigt at vi bliver uafhængige af de fossile brændsler, men jeg håber at vi kan stille nogle krav og forventninger i den omstilling vi står midt i. Så når du skal investere i solceller, skal du være særlig opmærksom på:
