Søg
Close this search box.

Energieffektivisering

Energieffektivisering
Energiforbrug drives af to primærfaktorer; teknik og adfærd. Vi kan hjælpe jer med at effektivisere indenfor begge faktorer.  

Bygge- og anlægsbranchen står for 30% af Danmarks samlede CO2-udledning. En del af udledningen stammer fra driften af bygninger, imens en stor del også er knyttet til anlægsfasen samt byggematerialer. Derfor er det vigtigt at have en helhedstilgang, hvor man inkluderer alle dele af byggeriet, når man tænker en bæredygtighedsagenda ind i et byggeri.

Energieffektivisering af bygninger

Energieffektivisering af eksisterende bygninger er af EU anset som en af de primære bidragsydere til at reducere EU’s klimaudledninger. Vi ser altid på hele systemet frem for kun en enkelt komponent eller en lille del af bygningen. På den måde sikrer vi, at der er tænkt på hele processen, og at I kan tage beslutninger på baggrund af at bredt grundlag, som både tager højde for rentabilitet, såvel som afledte effekter af de enkelte indsatser.  

Vi benytter os af følgende tre tilgange, når vi analyserer jeres bygninger: 

  • Klassisk teknisk screening: Vi gennemgår bygningernes klimaskærm, tekniske installationer og styringsstrategier. 
  • Adfærdsanalyse: Vi undersøger på brugsmønstre og præferencer ved at bruge antropologiske værktøjer som f.eks. observation og interviews af bygningens brugere. 
  • Analyse af energidata: Vi analyserer bygningernes brugs- og indeklimadata. Dette gør vi med henblik på at identificere bygninger eller områder der afviger fra normen. Vi opsætter gerne måleudstyr og hjemtager data. 

Har I brug for hjælp til implementeringsdelen, står vi også gerne for det. Det kan f.eks. være vurdering af tilbud, kontrahering, byggeledelse, kvalitetssikring, koordinering af bygningsbrugerne og validering af de endelige energibesparelser. Hvis der er tale om mange bygninger, hjælper vi gerne med at etablere en handlingsplan, som kan definere, hvilken rækkefølge I bør udføre tiltagene. 

Vi stiller ingen krav om, at I skal bruge os til hele processen. Har I kun behov for en enkelt ydelse, f.eks. at screene jeres bygning eller analysere jeres brugeradfærd, så gør vi med glæde det.  

Udvalgte cases

Indeklima

I en svømmehal i Randers Kommune bliver energi- og indeklimaprojekter en realitet

Indeklima
Antropologi og adfærd

Fredensborg Kommune – Energiantropologi

Antropologi og adfærd

Energieffektivisering af industrielle processer

Industrielle processer er ekstremt forskelligartede, men fælles for de fleste er, at de har lange driftstider og store energiforbrug. Det betyder, at selv de mindste tilpasninger kan føre til betragtelige besparelser, og de fleste tiltag kan anses som rentable. 

Vi lægger altid ud med at lære jeres processer at kende. Vi bruger typisk følgende tilgange, når vi analyserer jeres processer:  

  • Teknisk screening: Vi gennemgår jeres primære og sekundære energiforbrugende anlæg. 
  • Energikortlægning: På baggrund af data indsamlet under screeningen, samt dialog med jer om de enkelte anlægs driftstider, udarbejder vi en energikortlægning, så det bliver tydeligt hvor energiforbruget fordeler sig ud på de forskellige processer i produktionen. 
  • Adfærdsanalyse: Vi undersøger brugsmønstre og præferencer ved at bruge antropologiske værktøjer, som f.eks. observation og interviews af brugerne. Dette er især relevant, hvis der er tale om processer, hvor brugere påvirker energiforbruget meget. 
  • Analyse af energidata: Hvis der er tale om større og komplekse tekniske processer, vil vi typisk foretage en måling af energiforbrug og dertilhørende dataanalyse. 

Arbejdet munder ud i en samlet analyse med en række løsningsbeskrivelser samt en drøftelse af, hvilke projekter, der kan implementeres, samt effekten af dem. 

Har I brug for hjælp til implementeringsdelen, står vi også meget gerne for det – enten med vores eller jeres egne underleverandører. Det kan f.eks. være vurdering af tilbud, kontrahering, kvalitetssikring, koordinering af bygningsbrugere og validering af de endelige energibesparelser.

Vi hjælper gerne med både de primære, hvor vi arbejder med kernen i jeres forretning og de sekundære processer som ventilation, varme eller den mest effektive belysning. 

ISO 50.001-certificerring 
Vi har erfaring med at certificere virksomheder inden for ISO –50.001– herunder at sætte ledelsessystemer op, rapportering, intern audit osv. 

Udvalgte cases

Energieffektivisering

Energiledelse med ISO 50.001 hos Idé-Pro

Energieffektivisering
Antropologi og adfærd

Fredensborg Kommune – Energiantropologi

Antropologi og adfærd
Energieffektivisering

Ferrodan – Energiledelse med ISO 50.001

Energieffektivisering