Søg
Close this search box.

Kunde

Erhvervshus Sjælland og Slagelse Erhvervscenter

Opgaveperiode

2024

Område

ESG

Ansvarlig

Kompetenceforløb for Erhvervshus Sjælland og Slagelse Erhvervscenter hjalp virksomheder med ESG-rapportering

Erhvervshus Sjælland og Slagelse Erhvervscenter
ESG-rapporteringens vigtighed er blevet stadfæstet nu, hvor nye EU-direktiver er trådt i kraft og dermed sætter nye standarder og krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. I samarbejde med Erhvervshus Sjælland og Slagelse Erhverv, og med støtte fra SMV: Grønne Kompetencer, har Transition faciliteret et kompetenceforløb, hvor en række virksomheder har fået en indføring i ESG og rapportering. 

Bæredygtighedsrapportering kan være udfordrende for små som store virksomheder. Det skyldes særligt de nye og ikke mindst højere krav på området, herunder CSRD og den dertilhørende ESRS-standard. For at hjælpe virksomheder i gang med ESG-rapporteringen, har vi faciliteret et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb til Erhvervshus Sjællands medlemmer. 

Gennem forløbet har de deltagende virksomheder fået viden og kompetencer til at komme i mål med ESG-rapporteringen, herunder gennem indsamling, strømlining og strukturering af data til deres rapport.

Forløbets workhops

På første møde fik deltagerne en udførlig introduktion til bæredygtighed, trends, lovgivning og begreber. Andet møde stillede mere skarpt på lovgivningen fra EU, hvor vi dykkede ned i de nyeste regulativer og retningslinjer, herunder CSRD, ESRS og EU-taksonomien. De efterfølgende møder handlede om dobbelt væsentlighedsanalysen, dokumentation af baseline samt hotspot-analyser og rammeværktøjer, som alle er væsentlige i forbindelse med ESG-rapporteringen.

ESG er mere end rapportering

En vigtig del af måden, vi i Transition arbejder med og rådgiver inden for ESG er det strategiske arbejde, da vi ser ESG som mere end compliance. ESG handler også i høj grad om at bruge sin viden og data til at sætte reduktionsmål, optimere sin forretning og skabe konkurrencemæssige fordele. Derfor handlede en af mødegangene i forløbet også om det strategiske arbejde med ESG. 

Kommunikation af ESG-indsatser og tiltag er et middel, som også kan bruges strategisk til at skabe konkurrencemæssige fordele. Den afsluttende workshop omhandlede derfor klimakommunikation. Her blev virksomhederne introduceret til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for grøn markedsføring. Med indføringen fik virksomhederne en bedre forståelse for, hvordan de kan kommunikere om deres indsats og initiativer uden at lave ‘greenwashing’. 

Retningslinjerne for klimakommunikation er både vigtige i forbindelse med virksomhedernes ESG-rapportering, men også når virksomheder kommunikerer på deres hjemmeside og sociale medier. Med forløbet i bagagen, havde alle virksomhederne fået nye indsigter og kompetencer, der gjorde det muligt at påbegynde eller bygge videre på deres arbejde med ESG. 

Forløbet er afviklet i forbindelse med EU-projektet SMV:Grønne Kompetencer, som er medfinansieret af EU Social Fond Plus og Erhvervsfremmemidler.

Ønsker I et lignende kompetenceforløb eller på anden vis hjælp til jeres ESG-rapportering? Så kontakt Mathias Selchau Majlund, Chef for ESG, på mathias@transition.nu.

Andre cases som denne

ESG

Rådgivning og opkvalificerign af klimaregnskab har klargjort Triplan til SBTi

ESG
Cirkulær økonomi og strategi, ESG

DI-program hjælper virksomheder i gang med deres klimaregnskab

Cirkulær økonomi og strategi, ESG
ESG

En række erhvervskunder i Skjern Bank er blevet skarpere på klimaregnskaber

ESG
Cirkulær økonomi og strategi, ESG

Næstved Kommune ønsker at arbejde mere strategisk med Scope 3-emissioner

Cirkulær økonomi og strategi, ESG
ESG

Screening og rådgivning har løftet fem bornholmske virksomheders ESG-kompetencer

ESG
ESG

ENAMEL Copenhagen har fået hjælp til at udarbejde deres første ESG-rapport

ESG
ESG

Damixa er blevet klædt på til at imødekomme nye EU-lovkrav

ESG