I takt med de øgede krav til transparens og dokumentation i byggebranchen, er efterspørgslen på EPD’er steget. Transition har hjulpet Thomas Guld ApS med at imødekomme de nye krav og den stigende efterspørgsel ved at udarbejde en produktspecifik EPD på deres danske tagrør.
EPD på både branche- og produktniveau
Transition har sideløbende med udarbejdelsen af Thomas Guld ApS’ produktspecifikke EPD hjulpet brancheforeningen, Stråtagets Kontor, med at få udarbejdet en EPD på tagrør på brancheniveau. Thomas Guld ApS var en af virksomhederne, der indgik i udarbejdelsen af den branchespecifikke EPD.
EPD’en på Thomas Guld ApS’ tagrør er udarbejdet efter den nye standard 15804+A2, og inddrager de obligatoriske livscyklusmoduler A1-A3, C1-C4 samt modul D. Hertil har Transition hjulpet med at tilvejebringe en LCAbyg fil, som digitaliserer EPD’ens data og således gør import af EPD’en nem og hurtig for LCA-specialisten.
EPD’en bidrager ikke blot med dokumentation og gennemsigtighed, men giver også Thomas Guld ApS konkurrencemæssige fordele i en branche, hvor EPD’er er blevet afgørende.
Du kan finde EPD’en på EPD Danmark.
Ønsker du også at få udarbejdet en EPD på et eller flere af dine produkter? Så tag fat i Malene Køster Lasthein på malene@transition.nu og hør mere om dine muligheder.