Søg
Close this search box.

Dato

18. august 2016

Energiledelse på efterskoler

Energiledelse på efterskoler

Transition og CLEAN er i fuld gang med et projekt om prisværdi energiadfærd på efterskoler.

Vi udfører energiledelse på skolerne og her handler det både om de tekniske optimeringer, men også om at få motiveret og engageret eleverne, både i undervisningen, men også i deres dagligdag, da skolen også er deres hjem.

De første screeninger er gennemført og der er generelt et stort potentiale på de danske efterskoler, da bygningerne er i brug hele tiden og der er mange mennesker der benytter dem.

Målet er både at spare på energiomkostningerne på skolerne, men også at eleverne kommer derfra med et større fokus på energi og klima – derfor vil vand og affald også være i fokus.

Skolerne er i fuld gang med at få sat info-skærme op, hvor forbruget bliver synligt for eleverne, så de kan følge med i forbruget i takt med projektet.

Projektet handler altså om at engagere lærere og serviceteknikere i energiforbrug og god energiledelse, men også at præge eleverne til at være bevidste omkring energiadfærd. Samtidigt vil der indgå undervisning og konkurrence mellem efterskolerne i prisværdig energiadfærd.

Projektet er støttet af TREFOR’s værdipulje.