Søg
Close this search box.

Dato

29. februar 2016

Hvad sker der egentlig med indeklimaet, når vi energirenoverer vores boliger?

Hvad sker der egentlig med indeklimaet, når vi energirenoverer vores boliger?

Gladsaxe kommune, Realdania, Aarhus universitet og Transition undersøger side-effekterne ved energirenovering.

I Gladsaxe kommune er vi i fuld gang med et stort rækkehusprojekt, som omhandler energirenovering, indeklima og brugeradfærd. Projektet baserer sig på et samarbejde mellem Transition og Gladsaxe Kommune, omkring energirenovering af rækkehuse. I forlængelse heraf har Realdania finansieret et forskningsprojekt, med flere involverede partnere, her i blandt Gladsaxe Kommune, Aarhus universitet, Institut for folkesundhed og Transition.

Projektet blev sat i gang den 22. oktober og vil løbe over flere år. Der vil blive udført indeklimamålinger samt interviews og termografering både før, under og efter rækkehusene er blevet energiforbedret. Alt dette gennemføres blandt andet for at få afdækket, hvilken indflydelse en energirenovering har på indeklimaet.

I de tekniske undersøgelser måler vi bl.a. partikler, temperatur og luftens fugt og CO2-niveau. Og sideløbende med det gennemfører vi interviews med beboerne om deres sundhedkomfort og adfærd. Observationerne skal være med til at afgøre, hvilke handlemønstre, der har særlig indflydelse på indeklimaet.