Søg
Close this search box.

Nyhed

21. marts 2025

Job: Erfaren rådgiver indenfor energiledelse

Job: Erfaren rådgiver indenfor energiledelse
Er du vores nye energiledelsesrådgiver?

Vil du være med til at understøtte transitionen til et mere bæredygtigt samfund? Som rådgiver ved Transition vil du få en hverdag fyldt med spændende projekter, gode kolleger og rig mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Vi har kontorer i både Århus og København, og du kan selv vælge, hvor du arbejder fra.

Transition er et interdisciplinært konsulenthus med mere end 50 bæredygtighedseksperter, som rådgiver inden for bæredygtighed i byggeriet, cirkulær økonomi, energi, indeklima, klimaregnskaber, miljøpåvirkning, antropologiske analyser og strategisk forretningsudvikling.

Du vil indgå i teamet ’Energi og Indeklima’, men du kommer til at arbejde sammen med kolleger fra hele Transition. Din primære rolle vil være at arbejde med projekter inden for energiledelse. Hvad dette nøjagtigt indebærer, er i høj grad fleksibelt og tilpasses dine kompetencer. I teamet arbejder vi for at forbedre den eksisterende bygningsmasse ved at reducere energiforbruget og samtidig skabe bedre indeklima. Du vil derfor blive en del af et fagligt ambitiøst team, som aktivt arbejder med den grønne omstilling.

Arbejdsopgaver:

Konkret skal du i samarbejde med dine kollegaer:

  • Yde strategisk rådgivning til kunden om energiledelse
  • Komme med konkrete anbefalinger til at optimere energiforbrug
  • Designe og udarbejde værktøjer og vejledninger, der understøtter energieffektive bygninger
  • Indsamle og analysere data fra bygninger.

Vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer i hele landet, og er blandt de førende. Vores arbejde baserer sig på tekniske screeninger, dataanalyser, antropologiske undersøgelser, strategisk analyse og forretningsudvikling.

Når vi rådgiver indenfor energiledelse, gør vi det med metoderne beskrevet i ISO 50001. Vi rådgiver offentlige organisationer og private virksomheder i strategisk porteføljestyring, implementering af Energistyringssystemer og etablering af redskaber, som sikrer løbende forbedring af energipræstationen.

Vores opgaver ligger også indenfor indhentning, opsætning og analyse af forbrugsdata fra både forsyningsselskaber og bygningsejers egne bimålere. Dette kan foregå i bygningsejers egne energistyringssystemer eller i værktøjer, som vi bygger i et samarbejde med bygningsejer. Vi bygger ofte værktøjer i Excel og PowerBI. Alt sammen med det overordnede formål at reducere energiforbrug og gøre bygningsejer i stand til at kunne dokumentere indsatsen.

Du vil indgå i teamet på lige fod med dygtige kolleger og forventes at kunne bidrage aktivt i arbejdet med ovenstående arbejdsopgaver. Du bør have erfaring indenfor offentlig porteføljestyring, energiledelse og bygningsdrift generelt.


Dine kompetencer:

Vi søger en bygningsteknisk profil, som har flair for data og som:

  • Har erfaring indenfor området
  • Brænder for at gøre bygninger energieffektive under forudsætning af et samtidigt godt indeklima.
  • Har en relevant faglig baggrund med teknisk indsigt i emnet. Det kunne fx være ingeniør, maskinmester, Energy Manager eller lignende.
  • Din interesse ligger inden for energiledelse, energibesparende løsninger, energieffektiv drift og indeklima.
  • Udadvendt personlighed, som trives med kundekontakt
  • Kan lede et projekt fra opstart til aflevering.

Vi er på udkig efter dig, der trives med at tage ansvar og ejerskab. Du brænder for at se hele teamet stå stærkt, og du er stolt af at bidrage med din ekspertise. Vi ser gerne at du er resultatorienteret, serviceorienteret og en god formidler både skriftligt og mundtligt.


Hos Transition får du:
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • En organisation med fokus på trivsel
  • Mulighed for at arbejde med dedikerede og dygtige kolleger og samarbejdspartnere i både det offentlige og private.
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder


Tiltrædelse:

Tiltrædelse d. 1. maj eller 1. juni.


Sådan ansøger du:

Lyder stillingen som noget for dig? Så send en ansøgning og dit CV til Nicolaj Bøgh, Chef for Energi og Indeklima, på nicolaj@transition.nu

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du ligeledes henvende dig til Nicolaj på ovenstående mail eller på +45 2621 5676