Søg
Close this search box.

Bjarne Dalgaard

Bjarne Dalgaard

Bjarne har i mere end 30 år arbejdet med energieffektivitet og data fra både byggeri, planlægning- og drift- og vedligeholdelsesenheden i Bygningsstyrelsen. Han har i denne periode særligt arbejdet med energirenoveringssager, strategi, data og dokumentation med at reducere og kortlægge energispild i de statslige kontorejendomme og slotte. Således har Bjarne været med på hele rejsen – med alt hvad det indebærer af udfordringer og løsninger – i arbejdet med at indhente energidata fra forsyningsselskaber, opbygning og implementering af energistyringssystemer samt formidling, monitorering og visualiseringer af energidata for at gøre benchmarking og andre energiindsatser mål- og skalerbare. Bjarne har derfor indgående erfaring med databaseret energiledelse i praksis ift. udvikling af værktøjer og redskaber og det mere strategiske arbejde med at forankre og formidle på tværs af en organisation.

Bjarne har på den baggrund holdt oplæg ved konferencer og deltaget ved workshops, hvor han har delt sine erfaringer med kommunerne og været en vigtig inspiration. Hertil har Bjarne konkrete erfaringer med EED fra statens bygninger og anvendelsen af energiledelse som et vigtigt værktøj for både at efterleve og dokumentere kravene.

Udvalgte cases af Bjarne Dalgaard

Databaseret energiledelse

97 målrettede handlingsplaner for databaseret energiledelse til kommunerne

Databaseret energiledelse
Energieffektivisering

Alternativ finansiering af energirenoveringsprojekter

Energieffektivisering