Søg
Close this search box.

Dato

3. september 2021

VI SØGER EN BYGNINGSTEKNISK PROFIL MED INDSIGT I DATA OG ENERGIBESPARELSER

VI SØGER EN BYGNINGSTEKNISK PROFIL MED INDSIGT I DATA OG ENERGIBESPARELSER

transition_jobopslag_030921_02

Du skal hjælpe os med at skabe energieffektive bygninger med et godt indeklima

Om Transition:

Vi er en ambitiøs organisation der arbejder med omstillingen til det bæredygtige samfund. Vi arbejder holistisk med energi- og ressourceoptimering ud fra stærke værdier kombineret med et højt kompetenceniveau. Vi har en høj grad af fokus på udvikling af virksomheden, kollegerne og fællesskabet.  Vi har kontor i Aarhus og København og du kan tilknyttes begge steder.

Vi udarbejder strategier for overgangen til det bæredygtige samfund, vi designer og implementerer energitekniske løsninger, vi underbygger ny adfærd, vi implementerer og understøtter datadrevet energiledelse og designer bæredygtige forretningsmodeller tilpasset til den enkelte organisation.

Brænder du for at arbejde inden for den bæredygtige dagsorden, med opgaver som både matcher og udfordrer dig. Og har du samtidig lyst til at blive en del af en virksomhed, hvor der er stor fokus på faglig sparring og socialt fællesskab, så skal du arbejde i Transition.

Opgaverne:

En af vores kerneopgaver datadrevet energiledelse, hvor vi arbejder med energieffektivisering i bygninger ved at kombinere indsigter fra data med det daglige arbejde med bygningsdriften. Det er inden for det område du skal arbejde og det stiller krav til både indsigt i arbejdet med data og forståelse for arbejde med bygningsdrift.

Konkret skal du enten med kollegerne eller sammen med vores kunder:

  • Yde strategisk rådgivning til kunden om energiledelse
  • Komme med konkrete anbefalinger til at optimere energiforbrug og indeklima
  • Designe og udarbejde værktøjer og vejledninger der understøtter energieffektive bygninger
  • Indsamle og analysere data fra bygninger

Vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer i hele landet, og er blandt de førende i feltet. Vores arbejde baserer sig på teknisk screening, dataanalyse, antropologiske undersøgelser, strategisk analyse og forretningsudvikling.

Kollegaerne:

I Transition er vi et dynamisk team med et bredt felt af kompetencer inden for energi-, ressourceeffektivisering og forretningsudvikling, som spænder fra antropologisk analyse til energi og forretningsudvikling i teknisk tung industri og offentlige organisationer. Vores forskellige profiler er vores styrke og gør os i stand til at give vores kunder en helhedsløsning.

Blandt kollegerne er der en stærk holdånd og en stor fokus på at udvikle fællesskabet. Det afspejler sig i hverdagens opgaver, hvor alle får ansvar for kvaliteten i både opgaveløsningen og samarbejdet. Det er vigtigt for os at arbejdsgangene aldrig bliver præget af rutine, men at de gængse arbejdsprocesser bliver udfordret i samspil med hinanden.

Om dig:

Bygningsteknisk profil med flair for data:

  • Du brænder for at gøre bygninger energieffektive og bæredygtige og for at skabe et godt indeklima.
  • Du har en relevant baggrund, med teknisk indsigt i emnet. Det kunne fx være ingeniør, maskinmester, energy manager eller lignende.
  • Din interesse ligger inden for energiledelse, energibesparende løsninger, energieffektiv drift og indeklima.
  • Erfaring inden for området er naturligvis en fordel, men ikke en nødvendighed.

Vi ser et behov for at skabe betydelige forandringer i det faglige felt med et mere holistisk syn på bygninger, hvor energiforbrug, indeklima og bæredygtighed går op i en højere enhed.

Personlige kvalifikationer:

Stillingen ønskes besat af en energisk og resultatorienteret person med et stort personligt drive, der kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Du er serviceorienteret, kontaktskabende og god til mundtlig og skriftlig kommunikation. Du har et godt humør og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder dig:

Et selvstændigt job hos en anerkendt, uafhængig rådgiver, der henvender sig til offentlige og private kunder og det industrielle marked. Transition har på få år etableret sig som en kompetent og anerkendt rådgiver, og den store efterspørgsel betyder, at vi har brug for endnu to dygtige kolleger.

Er det dig? Kontakt Rasmus Jakobsen, 20822991, rasmus@transition.nu