Kunde

Kommunernes Landsforening

Periode

2022

Område

Bæredygtighed i byggeriet

Ansvarlig

Kommunernes Landsforening får CO₂-renoveringsværktøj til lokale bygherrer

Kommunernes Landsforening

Hvad udleder mindst CO2 – at renovere din bygning eller at bygge en ny? Og hvis det er renovering, hvilken form for renovering skal du så vælge for at udlede mindst muligt CO2?

Transition har udarbejdet et simpelt og effektivt værktøj for Kommunernes Landsforening, hvormed bygherrer kan få svar på netop de spørgsmål for den specifikke bygning, de står foran. Det udleder som oftest mindre CO2 at renovere eksisterende byggeri frem for at rive ned og bygge nyt. Værktøjets funktion er at give bygherrer et overblik over CO2-udledning, når eksisterende bygninger skal renoveres.

Værktøjet giver et estimat over bygningens CO2–aftryk – både for drift og materialer

For at sikre brugervenligheden inddragede Transition dem, der skal anvende værktøjet; nemlig kommunerne. Otte kommunale bygherrer testede en betaversion af værktøjet, og den endelige version er baseret på deres feedback. 

Værktøjet fungerer ved, at brugeren indtaster forskellige former for data om den specifikke bygning. Herefter giver værktøjet et samlet estimat over CO2-udledning fra: 

  1. Bygningens nuværende energiforbrug 
  2. Specifikke energirenoveringstiltag
  3. Specifikke tiltag for dybdegående renovering af bygningen 


Værktøjet giver et overblik over bygningens samlede CO2-aftryk, hvor både driftsenergi og materialernes indlejrede energi er medregnet. 

De bedste renoveringsløsninger bliver synlige

Med dét overblik kan bygherrer hurtigt og effektivt finde ud af, hvordan en eksisterende bygning skal renoveres, for at sikre det mindst mulige CO2 -aftryk. Det er vigtigt at understrege, at da værktøjet giver estimater, kan det ikke erstatte præcise LCA-beregninger. Men da disse beregninger både er dyre og tidskrævende, er det relevant med et værktøj til idéfasen af et byggeprojekt, som hurtigt kan vise, hvilken form for renoveringsløsning, der udleder mindst CO2 (eller om det i det konkrete tilfælde, faktisk er bedre at bygge nyt).  

Samtidig kan bygherrerne benytte værktøjet til at fremvise forskellige scenarier for lokale politikere og beslutningstagere. Alt i alt kan værktøjet gøre det nemmere at mindske CO2-udledningen, når kommunerne skal udvikle deres ejendomme.  

CO2 -renoveringsværktøjet ligger nu tilgængeligt på Kommunernes Landsforenings hjemmeside. Her kan du også finde Transitions videoguide til værktøjet.  

Står din virksomhed eller kommune og mangler rådgivning indenfor energi og indeklima? Eller vil du høre mere om CO2 -renoveringsværktøjet?  Så tøv ikke med at tage fat i Line Nørmark Jakobsen.   

Andre cases som denne

Bæredygtighed i byggeriet

Hillerød Kommune - genbrug af tagsten i skolebyggeri

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet

Isoleringsguide til Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet

Skive kommune: Nedrivningsanvisninger, der styrker genbrug i praksis

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Clarke Entreprise styrker deres ESG-profil og -arbejde

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Bæredygtighed i byggeriet

CO2-beregninger for Optoglas viser værdien i at bevare frem for at erstatte

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet

Materialebank giver Fredericia Kommune overblik over Kirstinebjergskolens byggematerialer og CO₂-potentiale

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Bæredygtighed i praksis: Nordliv Byg får styrket viden om ESG og LCA

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Whitepaper: Klimasikring af ejendomme

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Bæredygtighed i byggeriet

Ringkøbing-Skjern kommune tager hul på klimahandlingsplan

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet, Klimaregnskab

JDH-BYGs klimaregnskab danner grundlag for fremtidige indsatser

Bæredygtighed i byggeriet, Klimaregnskab