Transition samarbejder med INCUBA om at skabe mere bevidsthed omkring innovation og energi. Målet er at skabe en sammenhængende struktur for Navitas, der binder virksomheder, brugere og ledelsesinstitutioner sammen, samt at skabe basis for bedre energiadfærd, bedre energifaglige netværk og samarbejde med den øvrige energibranche uden for Navitas.
Ekstern kommunikation skal bringe budskabet videre
Sammen med INCUBA har Transition udarbejdet en energipolitik, hvor der blandt andet er lavet en introduktion til nye lejere, der skal øge kendskabet til, hvordan bygningen fungerer.
Det er en moderne, avanceret bygning med mange intelligente løsninger. Derfor, handler det om at klæde folk på til at være i en bygning, der kan stort set alting selv.
Der bliver lavet energiblogs om blandt andet solenergi, havvandskøling og ’intelligent windows master system’, der laver naturlig ventilation. Derudover, bliver der afholdt arrangementer med relevante temaer inden for energi.
Via en energinetværksgruppe kan man bruge hinandens kompetencer, afholde arrangementer og holde fokus på, hvordan hele bygningen bruges optimalt.
Føre an som godt eksempel
Gennem den eksterne kommunikation skal INCUBA blive et samlingspunkt inden for energi- og klimaaktiviteter, samt opnå position som det bedste sted at starte en innovationsvirksomhed inden for energibranchen.
Projektet foregår i tæt samarbejde direktionen, hvor teamet består af administrerende direktør Mai Louise Agerskov og kommunikationsansvarlige Camilla Dalgaard.