Søg
Close this search box.

Kunde

Realdania

Opgaveperiode

2024

Område

Bæredygtighed i byggeriet

Ansvarlig

Realdania: Kortlægning af kommunernes arbejde med cirkulær økonomi i byggeriet

Realdania

Billede fra rapporten. Kreditering: Steffen Stamp

Realdania ønsker at fremme cirkularitet i det danske byggeri. I den forbindelse ønskede de at få indblik i de danske kommuners modenhed i arbejdet cirkularitet i byggeriet, for bedre at kunne identificere barrierer og løsninger. Transition har derfor udarbejdet en større modenhedsanalyse, hvor 47 kommuner deltog. 

Samlet set er kommuner og regioner blandt landets største bygningsejere, da de har ansvar for omkring 31 mio. kvadratmeter og har byggeri svarende til omtrent 300.000 kvadratmeter årligt. Derfor har kommuner og regioner et stort potentiale for at blive et omdrejningspunkt for den cirkulære omstilling af byggeriet. 

I en undersøgelse for Realdania har Transition kortlagt kommunernes strategier og modenhed i arbejdet med cirkulært byggeri for at belyse, hvordan kommunerne bedst kan understøttes i deres arbejde med cirkularitet fremover. I alt deltog 47 kommuner i undersøgelsen, og seks kommuner deltog efterfølgende i uddybende interviews.

Skærmbillede 2025-01-23 kl. 13.46.07

Oversigt over deltagende kommuner.

Undersøgelsens metode

For at skabe bredde i analysen gjorde vi brug af både kvantitativ- og kvalitativ metode. 

I undersøgelsen indgår: 

  • En spørgeskemaundersøgelse, der gav et samlet billede af kommunernes indsatser og erfaringer med cirkularitet i byggeriet. 
  • Modenhedskategorier, som er defineret for at vurdere kommunernes modenhed og indsatser for at fremme cirkularitet i byggeriet. 
  • Interviews med seks forskellige personer fra seks forskellige kommuner.

Indsigter fra undersøgelsen

Gennem undersøgelsen har vi fået indsigt i, hvordan kommunerne griber den cirkulære omstilling i byggeriet an, og hvilke udfordringer, de oplever. Indsigter fra interviewene med de seks kommuner afdækker både udfordringer, barrierer, potentialer samt løsninger. 

Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at 70% af kommunerne har arbejdet med cirkularitet i byggeriet, mens kun 28% har erfaring fra afsluttede projekter. Desuden viser undersøgelsen, at 80% af kommunerne ønsker at skrue op for indsatsen i relation til arbejdet med cirkularitet i byggeriet, mens kun 6% af kommunerne svarer, at de har etableret faste procedurer for deres arbejde med netop cirkularitet

Den begrænsede erfaring kan udgøre en barriere for kommunernes arbejde med cirkularitet i byggeriet, og kan bl.a. tilskrives manglende politisk opbakning, manglende operationel viden og utilstrækkelig rådgivning. Undersøgelsen viser, at den største barriere for kommunernes arbejde med cirkularitet er manglende viden på området, imens andre store barrierer er mangel på økonomisk prioritering og sikkerhed samt politisk styring og rammevilkår. De adspurgte kommuner har forskellige opfattelser af, hvilke barrierer, der er mest betydningsfulde for arbejdet med cirkularitet i byggeriet, og de afhænger ofte af, hvor langt kommunerne er kommet i deres arbejde med cirkularitet.

Rapport samler indsigter og generelle anbefalinger

Projektets leverance var en rapport, som indeholder undersøgelsens indsigter, herunder analyse, fortolkning og en opsummering med generelle anbefalinger til, hvordan kommunernes arbejde med cirkularitet kan fremmes. 

En væsentlig indsigt fra analysen er, at kommunerne faktisk ønsker at arbejde med cirkularitet. Men selvom størstedelen af kommunerne har erfaring med cirkularitet i byggeriet, er mængden af projekter med cirkularitet begrænset og kommunerne oplever at mangle viden. Meget få af kommunerne har etableret en fast strategi og procedure. Dette viser, at der er behov for mere engagement og ledelsesopbakning til at etablere konkrete og målbare strategier og procedurer inden for cirkularitet i byggebranchen. 

Denne indsigt og den øvrige rapport kan danne grundlag for overvejelser om, hvor det er bedst at sætte ind for at sikre udvikling og kompetencer indenfor cirkulært byggeri på tværs af de danske kommuner og regioner. Den endelige rapport kommer tilmed med anbefalinger til disse udfordringer. 

 

Læs hele rapporten her.

Er du interesseret i at få kompetencer eller hjælp til arbejdet med cirkulær økonomi indenfor byggeriet? Så kontakt Line Nørmark Jakobsen, Chef for bæredygtighed i byggeriet.

Andre cases som denne

Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Viavent har fået kompetencer inden for ESG, klimaregnskab og cirkulær økonomi

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD

Transformation på Havnegade 16 er et af de første DGNB Guld-certificerede renoveringsprojekter

Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD
Bæredygtighed i byggeriet

Favrskov Kommune: Materialebank

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet

Nyt værktøj giver kommunerne indblik i byggeriets CO2- udledninger, før de beslutter at bygge

Bæredygtighed i byggeriet
Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD

TS-Tegl A/S kan nu dokumentere tegloverliggeres miljømæssige egenskaber i en EPD

Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD
Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD

Undersøgelse for Social- og Boligstyrelsen viser klimamæssige fordele ved renovering frem for nedrivning og nybyg

Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD
Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD

JDH-BYG får rådgivning om LCA og materialevalg i ambitiøst byggeinitiativ

Bæredygtighed i byggeriet, LCA og EPD
Bæredygtighed i byggeriet, Databaseret energiledelse

Regionalt energispring sætter fokus på energibesparelser i etageboliger med benchmarkingværktøj

Bæredygtighed i byggeriet, Databaseret energiledelse
Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi

Guide skal fremme cirkulære løsninger i byggeriet i kommunerne

Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi
Antropologi og adfærd, Bæredygtighed i byggeriet

Nyt koncept skal kompetenceopbygge bygherrer i Region Hovedstaden

Antropologi og adfærd, Bæredygtighed i byggeriet