Indeklima
Byggeriets grundlæggende mål er, at det skal være bedre at opholde sig indendørs end udendørs. Det mål må siges at være nået, da vi nu opholder os ca. 90% af vores levetid indendørs.
Stigende krav til tæthed af vores bygningsmasse og et stort fokus på energirenovering af eksisterende bygninger, skaber et større behov for aktivt at tage stilling til bygningernes indeklimakvalitet.
Indeklima er et bredt og komplekst felt, som er bygget på 4 grundpiller:
- Akustisk indeklima (lydforhold)
- Visuelt indeklima (lysforhold)
- Termisk indeklima (temperaturforhold)
- Atmosfærisk indeklima (luftkvalitet)
Hvordan kan Transition hjælpe jer?
I Transition rådgiver vi bredt inden for indeklima. Vi hjælper virksomheder og offentlige institutioner i alle delprocesser af indeklimaområdet. Vi skaber løsninger, der undgår silotænkning og i stedet tilpasses det konkrete behov.
Vi kender til den nyeste forskning og viden på området, og vi er aktivt med i diverse udviklingsprojekter, som rammesætter den nationale agenda på området.
Vi har udviklet en metode til at arbejde strategisk med indeklima. Vores metode baserer sig på tre forskellige komponenter; det målte-, det sandsynlige- og det oplevede indeklima, der tilsammen gør det muligt at kombinere målinger og indeklimascreeninger med menneskelige erfaringer. Målingerne dokumenterer aktuelle forhold, imens screeninger afdækker sandsynlige forhold under dimensionerende kriterier. De menneskelige erfaringer opnås ved en tilpasning af allerede eksisterende arbejdspladsvurderinger (APVér), hvor kvalificerede spørgsmål om indeklima bidrager til standardiseret og omsættelig viden af høj kvalitet.
Erfaring viser, at indeklimaproblematikker ofte opleves anderledes end det måles, hvorfor indeklimatrekanten danner et solidt grundlag for en målrettet indsats mod et godt arbejdsmiljø.
For at kunne handle på indeklimaproblemer er det essentielt at kende til problemets omfang. Vi tilbyder at kortlægge netop dette.
Når vi dokumenterer indeklimakvaliteten, udføres målinger efter nyeste SBi-anvisninger, og vi analyserer data efter nyeste anbefalinger og lovgivning på området.
Vi tilbyder måling af følgende indeklimaparametre:
Termisk indeklima
- Lufttemperatur
- Termografering. Sporing af trækgener.
Atmosfærisk indeklima
- Luftfugtighed
- CO2-koncentration i luften
- Radon
- Flygtige organiske forbindelser (VOC) (Gas Kromatografiske analyser)
- Luftstrømshastigheder i ventilationskanaler
- Sporing af luftbevægelser ved røg
Visuelt indeklima
- Belysningsniveauer (Lux-niveauer)
Akustisk indeklima
- Simple efterklangstidsmålinger (Rumklang)
Vi har, i samarbejde med en række kommuner, udviklet en metodik, hvor man via et simpelt spørgeskema om de fysiske forhold i et lokale kan kortlægge den sandsynlige indeklimakvalitet. Dette vil sige, at der ikke udføres en eneste måling, men derimod en nøgtern vurdering af om de korrekte foranstaltninger er taget for at sikre et godt indeklima.
Resultaterne rammer med ca. 90% nøjagtighed de samme konklusioner som uvildige indeklimaforskere ville drage ud fra målinger.
Metoden benyttes som et strategisk redskab til at skabe hurtige overblik over en større bygningsportefølje, og til at estimere omkostningerne til udbedring af identificerede problematikker.
Metoden kortlægger den sandsynlige indeklimakvalitet på rumniveau og på hver af de fire grundpiller i indeklimaet: Termisk- Atmosfærisk-, visuelt- og akustisk indeklima. Herudfra laves en samlet vurdering af det enkelte lokale på en nemt forståelig rød/gul/grøn skala, som kan bruges til f.eks. politisk rapportering af status og fremdrift.
Metoden kan, af kommuner, bruges til at generere og rapportere på KL’s nøgletal på indeklima.
Vi tilbyder båder screening med eget værktøj og med DCUM’s IK-tjek, som vi er medudvikler af.
Følgende bygningstypologier kan screenes via denne metode. Hvis du har behov for at screene andre typologier, går vi gerne i dialog om udvidelse af værktøjspakken:
| IK-Tjek | Transitions indeklimaværktøj |
Skoler | x | x |
Daginstitutioner |
| x |
Plejecentre |
| x |
Administration/kontor |
|
|
Kultur |
|
|
Billedeksempel af en anonymiseret kortlægning:
I forbindelse med DGNB-certificering af nybyggeri er Radon og TVOC-afgasninger et knockoutkriterie. Det skal dokumenteres og det må ikke være til stede i for høje koncentrationer.
Vi tilbyder at udføre målinger af TVOC og radon efter DGNB-standarden. Vi udfører spotmålinger af VOC med DNPH og ATD rør, som sendes til analyse på tredjeparts laboratorium. Resultaterne af analysen benyttes til at udregne risk-factors for individuelle VOC og TVOC og dermed beregne tildelte point efter DGNB-standarden.
Radon måles med dosimetre, som analyseres af eksternt laboratorium.
Det er desuden muligt at skaffe flere point til sin DGNB-dokumentation, hvis man udfører dagslyssimuleringer, som dokumenterer et tilfredsstillende dagslysniveau indenfor bygningens anvendelsestimer. Disse simuleringer udfører vi ligeledes i programmer Rhino/Grasshopper.
Strategiske rådgivning
Vi hjælper ejendomsforvaltere af store bygningsporteføljer, men at etablere strategier for hvordan indeklimakvaliteten over en årrække skal forbedres i deres bygningsmasse.
Vi kalder dem Strategiske Indeklimaplaner. Hver strategisk indeklimaplan er unik for den pågældende bygningsejer, og men som omhandler typisk følgende:
- Kortlægning af indeklimaets status quo på tværs af bygningerne (Baseline)
- Etablering af en indeklimapolitik. Hvilket indeklima vil jeg som ejendomsforvalter tilbyde mine bygningsbrugere.
- Etablering af mål og målsætninger, med det formål at brine status quo frem til indeklimapolitikkens definition af tilbudt indeklimakvalitet.
- Etablering af en handleplan for de kommende år og en prioriteret renoveringsrækkefølge af bygningerne.
- Etablering af nye arbejdsprocesser relateret til indeklima i organisationen, der skal sikre løbende fremdrift og dokumentation af indsatsen.
- Ledelsesrapportering på den løbende femdrift, holdt op imod baseline og målsætninger
Når bygningen endnu ikke er bygget eller renoveret, er det vanskeligt at måle indeklimakvaliteten efter en ændring. Derfor simuleres eller beregnes indeklimakvaliteten som følge af planlagte ændringer.
Vi følger i vid udstrækning metoderne defineret i Branchevejledningen for indeklimaberegninger.
Vi tilbyder beregnings- og simuleringsdokumentation af de fleste forhold i indeklimaet. Resultater der bl.a. kan benyttes til dokumentation af byggeriets overholdelse af bygningsreglementets krav indeklimakvaliteten.
Vi hjælper jer gerne helt i mål med jeres indeklimaindsats. Når I kender til problemerne, I har lagt en plan og skal til at forbedre indeklimakvaliteten, hjælper vi med løsningsdesigns, dokumentation af forventet effekt, udbudsbistand, leverandørhåndtering og kvalitetssikring.
Der er to aspekter til indeklimakvalitet. Det ene er det usynlige indeklima som brugerne ikke registrerer i sin dagligdag. Dette kortlægges via screeninger og målinger. Det andet et det synlige indeklima, som derimod er den del af indeklimaet som brugerne kan opleve som generende. Det skal være behageligt at opholde sig i bygninger. Derfor er det meget vigtigt, at vi også evaluerer indeklimakvaliteten ud fra brugernes oplevelse.
Vi tilbyder flere tilgange til denne evaluering:
- Forbedring af arbejdspladsvurderingernes indeklimarelaterede spørgsmål. APV’er er oplagte kilder til viden om det oplevede indeklima, da de lovpligtigt skal udføres.
- Post Occupance Evaluation. Vi tilbyder at udføre POE i tiden efter en bygnings ibrugtagning.
- Specialdesignede brugertilfredshedsundersøgelser
Sammen med Aalborg Universitet, DTU, Ringkøbing-Skjern Kommune, Frederikshavn Kommune og Favrskov Kommune, og med støtte fra Realdania, har vi udviklet en ny metode, som skal forbedre indeklimaspørgsmålene i de kommunale APV’er. Metoden kan desuden bruges til ekstraordinær undersøgelse af det oplevede indeklima.
Projektets produkter:
- Et inspirationskatalog med mulige tiltag til udbedring af oplevede indeklimagener. Hent kataloget her.
- En spørgeramme, som indeholder alle APV-spørgsmålene og den tiltænkte opbygning af spørgeskemaet. Hent spørgerammen her.
- En skabelon til et Excel-værktøj, hvor spørgerammesvarene kan analyseres. Hent Excel-arket her.
- Et perspektiveringsnotat, hvor spørgerammen perspektiveres til brug i en dialogbaseret tilgang til APV’en. Hent notatet her.
Læs om projektet her.
Vi deltager aktivt i udviklingsopgaver, hvis formål typisk er udarbejdelse af nye værktøjer eller metoder til at arbejde med indeklima i bred forstand.