Søg
Close this search box.

Kunde

Energistyrelsen

Opgaveperiode

2021 - 2022

Område

Antropologi og adfærd
Borgerrettet rådgivning

Ansvarlig

Udfasning af gasfyr i danske husstande

Energistyrelsen
Der findes omkring 300.000 gasfyr i Danmark, der fungerer som primær opvarmningskilde i henholdsvis danske enfamiliehuse, rækkehuse og stuehuse til landbrug. Det svarer til omkring 19 % af de danske husstande. Disse huse er omdrejningspunktet for denne analyse, som kvalitativt, byggeteknisk og databaseret, skal danne grundlag for en målrettet informationsindsats for udfasningen er gasfyr i danske husstande.

Fordelingen af gasfyr blandt de tre husstandstyper viser, at 80% af gasfyrene er installeret i enfamiliehuse, 19 % i rækkehuse og omkring 1 % i stuehuse. Fordelingen af gasfyr inden for de forskellige kommunegrupper viser, at den største andel gasfyr findes i hovedstadskommunerne omkring København, hvor de udgør 47 % af varmekilderne og 31 % af det samlede antal gasfyr i Danmark.

Tæt efter følger provinsbykommunerne, hvor 20 % af husstandene har et gasfyr, der samlet set udgør 26% af alle gasfyr.

I oplandskommunerne ses næsten den samme fordeling med henholdsvis 21% husstande med gasfyr og en samlet andel på 24 %. Modsat har København og storbykommunerne, Odense, Aarhus og Aalborg kun omkring 1% af det samlede antal gasfyr. Gasfyr fylder således meget lidt i storbyerne og i de tyndt befolkede områder.

Andelen af gasfyr, som findes indenfor et fjernvarmeområde, udgør samlet set omkring 16 %, svarende til godt 50.000 gasfyr. De største andele findes i hovedstads- og provinsbykommunerne med hhv. omkring 15.000 og 14.000 gasfyr placeret indenfor et fjernvarmeområde. En direkte konvertering til fjernvarme er således oplagt for denne gruppe.

Ses der nærmere på antallet af installerede varmepumper inden for gasdistributionsområderne i Danmark, viser det sig, at kun 2 % af husstandene har konverteret væk fra gassen og over til en varmepumpe. Det svarer til omkring 5.000 varmepumper på tværs af hele landet. Med 229 varmepumper er Holbæk Kommune som eksempel den kommune, hvor der er installeret flest varmepumper inden for et gasdistributionsområde. Med 8.640 gasfyr installeret, er Holbæk Kommune dog samtidig den kommune med det største antal gasfyr i Danmark. Konverteringen til varmepumper inden for et gasdistributionsområde kan betyde, at et fjernvarmeselskabs projektforslag om etablering af fjernvarme kan blive udfordret i forhold til at sikre en positiv samfundsøkonomi. På landsplan er 2 % ikke meget og analysen viser, at det på nuværende tidspunkt ikke udgør et reelt problem. Dog kan andelen af varmepumper lokalt blive en udfordring på sigt, hvis der ikke er fokus på problemstillingen.

Læs hele rapporten her: Udfasning af gasfyr i danske husstande – Samlet rapport – Version 1 – Transition ApS

Andre cases som denne

Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering

210 energitjek bidrager til den grønne omstilling i Gladsaxe Kommune

Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering
Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering

Syv kommuner fik udført energitjek hos private boligejere i 2023

Borgerrettet rådgivning, Energieffektivisering
Antropologi og adfærd, Bæredygtighed i byggeriet

Nyt koncept skal kompetenceopbygge bygherrer i Region Hovedstaden

Antropologi og adfærd, Bæredygtighed i byggeriet
Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning

Udfasning af oliefyr hos boligejere

Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning
Antropologi og adfærd, Energieffektivisering

Energirådgivning i renrum

Antropologi og adfærd, Energieffektivisering
Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning

Energistyrelsen fik viden om målgrupper for varmepumper på abonnement

Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning
Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning

National rådgivningstjeneste

Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning
Antropologi og adfærd, Energieffektivisering

Energieffektiviseringer kan lede til bæredygtig drift af Q8’s tankstationer

Antropologi og adfærd, Energieffektivisering
Borgerrettet rådgivning, Cirkulær økonomi og strategi

Beregningskerner og arketyper skal sikre den gode klimakommunikation

Borgerrettet rådgivning, Cirkulær økonomi og strategi
Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning

Antropologisk undersøgelse af barrierer for udfasning af gasfyr

Antropologi og adfærd, Borgerrettet rådgivning