Transition har udviklet et nyt værktøj for Gate 21 og Sjællands Klimaforum, som giver kommunerne overblik over omfanget af deres scope 3-udledninger, så de kan blive inspireret til at igangsætte de indsatser, hvor der er de største reduktionspotentialer.
I dag er det blot en anbefaling at scope 3-udledninger (kaldes også forbrugsbaserede udledninger, fordi det ofte kommer fra indkøb af varer og tjenesteydelser, hos både kommuner, borgere og virksomheder) skal indgå i kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner. Derfor er omfanget af udledningerne heller ikke opgjort på kommune niveau, men nationale opgørelser og klimaregnskaber fra regionerne viser, at CO2 –udledninger i scope 3 står for en langt større andel af kommunernes samlede klimaaftryk end udledningerne i scope 1 og 2. Fordi det kun indgår i få klimaregnskaber er det svært for kommunerne at igangsætte målrettede indsatser, men det er helt uundgåeligt, hvis kommunerne skal opnå deres mål om at være klimaneutrale i 2050.
Værktøjet har til formål at hjælpe kommunerne med at kortlægge deres scope 3-udledninger og få en visualisering af omfanget af scope 3-udledninger fordelt på en række områder, så de kan danne et overblik over hvilke indsatsområder, der vil være mest optimale at sætte ind på. Med andre ord – hvor vil kommunernes penge og engagement have den største effekt.
Tilgangen til scope 3 og værktøjet har bund i Greenhouse Gas Protocol (GHGP) – en internationalt anerkendt rapporteringsstandard for opgørelse af drivhusgasudledninger. Værktøjet gør det også muligt at beregne efter den såkaldte GPC-standard, som er den internationalt anvendte rapporteringsstandard, når det gælder byers klimaaftryk.
Figur 1: Områder i GHGP for udledningen af drivhusgasser fordelt på scope 1, 2 og 3. Den stiplede linje markerer, at udledningen er indenfor kommunens geografiske område. I kommunernes DK2020-planer er det kun affald fra scope 3, der inkluderes.
Ud over udledningerne indenfor det geografiske områder af fx en kommune eller en by (scope 1-2) medtager GPC også de forbrugsbaserede udledninger (scope 3), som ligger udenfor det geografiske område, men som alle kommuner har gennem indkøb af produkter og services.
Værktøjet er udarbejdet på baggrund af en indledende behovsafdækning blandt kommuner i Region Sjælland. Datagrundlaget for udarbejdelsen af værktøjet bærer præg af, at der ikke er en ensartet metode for beregning af scope 3-udledninger – og at der heller ikke er gennemført kommunespecifik dataindsamling. Dataen er derfor samlet fra en række kilder i form af Danmarks Statistik, Concito, Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen, kommunale nøgletal fra Indenrigs- og Boligministreriet, og Global Afrapportering af Energistyrelsen.
På baggrund af disse kilder, vurderer værktøjet scope 3-udledninger indenfor de tre kategorier: 1) kommunen som virksomhed, 2) borgere i kommunen og 3) virksomheder i kommunen.
Værktøjet giver derefter kommunerne et overblik over, hvordan udledningen fordeler sig indenfor de tre kategorier på en lang række områder. For borgerne er det eksempelvis indkøb af møbler, madvarer, tøj og elektronik. Derudover giver værktøjet også mulighed for at vurdere effekten af forskellige konkrete indsatser – fx effekten af at indføre klimakostråd i alle kantiner, at indføre delebilsordning, at benytte den frivillige bæredygtighedsklasse ved nybyg o.l. Værktøjet indeholder desuden et inspirationskatalog, hvor kommunerne kan hente inspiration til indsatser som allerede er udført andre steder i landet.
Hvis I har lyst til at høre mere om værktøjet eller har spørgsmål til dens egenskaber, så kan I kontakte Nicolaj Krogsbæk Bøgh.