Hvor meget CO2 udleder bøf stroganoff egentligt? Og hvad med en vegetarlasagne? Transition har udviklet et CO2-beregningsværktøj til Region Sjælland, som giver køkkenpersonalet på regionens sygehus en detaljeret indsigt i CO2-udledningen fra deres madretter og de enkelte ingredienser.
Byggestyring
Projektet udsprang af Region Sjællands store engagement i den grønne omstilling og blev yderligere motiveret af medarbejdernes personlige interesse i at forstå og reducere klimaaftrykket fra madlavningen til sygehusene i regionen. Region Sjællands hovedkøkkener, der betjener sygehusene rundt i regionen, distribuerer mad til forskellige afdelinger og udgør en central del af denne indsats. Disse hovedkøkkener skaber til dagligt en fritvalgsmenu for patienterne, hvor de selv kan vælge fra et bredt udvalg hvad de vil have at spise.
Transition har udviklet et menu–kalkulationsværktøj, der tillader køkkenpersonalet at beregne CO2-aftrykket af deres menuer og retter. Værktøjet giver mulighed for at analysere det samlede CO2-aftryk af en given ingrediens eller en samlet ret ved at evaluere hver ingrediens’ bidrag til den samlede udledning. Dette gør det muligt for personalet at identificere de mest klimabelastende ingredienser og retter og søge efter alternativer, der udleder mindre CO2.
Fra bøf stroganoff til planteprotein
Det innovative værktøj giver ikke blot indsigt i retternes klimaaftryk, det hjælper også køkkenledere med at optimere menuerne og monitorere udviklingsmål baseret på CO2-udledning. Personalet kan bruge værktøjet til at opbygge en database over alle deres forskellige opskrifter, hvor CO2-udledningen for hver ret registreres. Dette giver en nemmere adgang til information og gør det lettere at planlægge fremtidige menuer.
Værktøjet giver også mulighed for at skalere ned på visse parametre i opskrifterne. Dette kan eksempelvis være at justere mængden af kød, bruge mindre energiintensive ingredienser eller ændre tilberedningsmetoder for at minimere klimabelastningen. Ved fx at erstatte en del af oksekødet i Bøf Stroganoff med planteprotein er regionens sygehuse allerede begyndt at transformere deres retter for derigennem at reducere CO2-udledningen.
I kampen for den grønne omstilling har Region Sjælland taget et vigtigt skift for at reducere deres CO2-aftryk.
Er du også interesseret i at få kompetencer eller hjælp til indsigt i jeres virksomheds CO2-udledning? Så kontakt Lasse Langstrup, og hør om dine muligheder om bæredygtighed og strategi.