Søg
Close this search box.

Kunde

Region Sjælland

Opgaveperiode

2021

Område

Cirkulær økonomi og strategi

Ansvarlig

Region Sjælland fik en grundig guide til CO2-reduktioner og bæredygtighed

Region Sjælland

Hvor starter man, hvis man som region ønsker at arbejde strategisk og systematisk med at reducere sin CO2-udledning og sikre bæredygtig drift af regionens hospitaler? Dette har Transition hjulpet Region Sjælland med gennem tre notater, der guider regionen i arbejdet lige fra hvordan de etablerer en baseline for CO2-udledningen gennem et klimaregnskab, til en række konkrete værktøjer, der kan skabe de nødvendige CO2-reduktioner.

Selvom Region Sjælland allerede indgår i en række samarbejder med fokus på at nedbringe deres CO2-udledning og ressourceforbrug, eksempelvis Gate 21’s Cirkulær Sjælland, havde de brug for hjælp til at samle op på de mange tilgange og initiativer, der opstår og eksisterer inden for bæredygtighed generelt og rundt omkring i landets øvrige regioner. Transition har derfor hjulpet Region Sjælland med at skabe et overblik over, hvordan der arbejdes med bæredygtighed og CO2-reduktioner og samtidigt givet regionen en række anbefalinger til, hvordan de kan tage næste skridt i deres bæredygtighedsarbejde.  

Tre notater gav en grundig guide til regionens fremtidige arbejde

Transition rådgav Region Sjælland gennem tre notater, der hver især adresserede ét område for regionens arbejde med bæredygtighed, hvilket også inkluderede en række anbefalinger til, hvordan regionen kunne arbejde videre med konkrete initiativer.  

  • Notat 1 – De Danske Regioners Klimaarbejde. Første notat præsenterede en detaljeret gennemgang af, hvordan der gennem årlige klimaregnskaber opgøres CO2-udledninger i landets regioner samt hvordan disse regnskaber har dannet baggrund for regionernes forskellige klimastrategier og indsatsområder. Det vigtigste fund var bl.a. at metoden klimaregnskabet opgøres på og høj grad hvorvidt regionens indirekte CO2-udledning blev inkluderet eller ej, har afgørende betydning for hvilke områder der udleder mest CO2 i klimaregnskabet, hvilket selvsagt også præger de indsatser og strategier, der udarbejdes og efterfølges. 
  • Notat 2 – Opgørelsesmetoder og Cirkulær Økonomi. På baggrund af regionernes klimaarbejde centrerede andet notat sig omkring en række metoder til at opgøre klimaregnskaber. Notatet havde særligt fokus på hvordan den indirekte udledning, særligt fra indkøb af varer og tjenesteydelser, bør inkluderes i regnskabet. Hertil præsenterer notatet den cirkulære økonomi og metoder såsom livscyklusanalyser (LCA), hvilket er tilgange, der i høj grad kan styrke Region Sjællands indsats med at reducere CO2-udledningen fra netop indkøb af varer og tjenesteydelser. Disse metoder har som konsekvens at der sker en generel gentænkning af hvordan ressourcer bruges, særligt på regionens hospitaler.  

  • Notat 3 – Besparelsespotentialer og ledelsesinformation. Tredje notat tog udgangspunkt i at beskrive hvilke datakilder, der er nødvendige at indsamle for at lave et fyldestgørende klimaregnskab samt for at styre forbruget i regionens mange ejendomme. Derfor præsenterede notatet også en række ledelsesværktøjer med udgangspunkt i ISO 50001 og datadrevet energiledelse.  

Region Sjælland er blevet klædt godt på til at reducere CO2-udledning yderligere

Med de tre notater har Transition udnyttet vores mange kompetencer og erfaringer på tværs af arbejdet med bæredygtighed – lige fra cirkulær økonomi til det bæredygtige byggeri og datadrevet energiledelse – og givet Region Sjælland et godt udgangspunkt for at igangsætte initiativer og pilotprojekter, der kan reducere regionens CO2-udledninger. Ydermere har Region Sjælland fået et indblik i, hvordan cirkulære tilgange til ressourcer samt systematiske og strategiske tilgange til bæredygtighedsarbejdet kan være med til at styrke regionens arbejde med at reducere dens klimapåvirkning.  

Andre cases som denne

Cirkulær økonomi og strategi, ESG

DI-program hjælper virksomheder i gang med deres klimaregnskab

Cirkulær økonomi og strategi, ESG
Cirkulær økonomi og strategi, ESG

Næstved Kommune ønsker at arbejde mere strategisk med Scope 3-emissioner

Cirkulær økonomi og strategi, ESG
Cirkulær økonomi og strategi, Energieffektivisering

Region Sjælland: En ambition om et bæredygtigt sygehus

Cirkulær økonomi og strategi, Energieffektivisering
Cirkulær økonomi og strategi

Menu-kalkulationsværktøj giver Region Sjælland et detaljeret indblik i deres madretters CO2-aftryk

Cirkulær økonomi og strategi
Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi

Guide skal fremme cirkulære løsninger i byggeriet i kommunerne

Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi
Cirkulær økonomi og strategi

La Cabra har fået etableret en baseline samt fået rammeværktøjer til sit fremtidige arbejde med bæredygtighed

Cirkulær økonomi og strategi
Cirkulær økonomi og strategi

VAER Upcycled fik hjælp til at kommunikere om deres initiativer

Cirkulær økonomi og strategi
Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi

Fischer Lighting er en af de første danske virksomheder, der har fået udarbejdet et materialepas

Bæredygtighed i byggeriet, Cirkulær økonomi og strategi
Cirkulær økonomi og strategi, LCA og EPD

Protræ A/S kan pryde sig med to nye EPD’er

Cirkulær økonomi og strategi, LCA og EPD
Cirkulær økonomi og strategi

Veras har taget første skridt mod en grøn certificering

Cirkulær økonomi og strategi