Kunde

KAFFKA

Periode

2024-2025

Område

ESG
Klimaregnskab

Ansvarlig

KAFFKA styrker deres ESG-indsats med rapportering og klimaregnskab

KAFFKA
Arbejdet med ESG og rapportering kan have værdi for alle virksomheder – uanset om man er underlagt CSRD eller ej. Selvom KAFFKA ikke er underlagt krav om rapportering, ønsker de alligevel at arbejde med ESG-rapportering på grund af de strategiske fordele, det kan medføre.

KAFFKA forhandler profilbeklædning, reklameartikler, firmagaver og sportstøj. Virksomheden er ikke underlagt ESG-rapportering efter Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Alligevel kunne de se mange fordele ved at arbejde med ESG og den frivillige ESRS-standard for SMV’er (VSME).

Transition har derfor givet KAFFKA et videns- og kompetenceløft inden for ESG, CSRD og bæredygtighed generelt, samt indsigt i, hvordan det relaterer sig til virksomhedens kunder og forretningsmodel. Derudover har vi hjulpet KAFFKA med at komme i gang med ESG-arbejdet, herunder deres første ESG-rapport.

KAFFKAs første ESG-rapport og klimaregnskab

KAFFKA ønskede at rapportere efter den frivillige standard for SMV’er. For at indlede arbejdet med rapporteringen, faciliterede Transition en workshop med henblik på at udarbejde en forenklet dobbelt væsentlighedsanalyse. Dobbelt væsentlighedsanalyse er ikke et krav i den frivillige standard, men den giver et værdifuldt grundlag for rapporten samt det strategiske arbejde med ESG. Analysen har bidraget til, at KAFFKA har fået indblik i både risici og muligheder, hvilket muliggør, at de kan prioritere deres indsats der, hvor det giver mest mening og har størst værdi.

KAFFKA havde selv ansvaret for at udarbejde ESG-rapporten i overensstemmelse med den frivillige standard for SMV’er (VSME). Transition har bistået dem undervejs med faglig sparring samt en vejledende skabelon, som vi har udviklet specifikt til rapportering på den frivillige standard.

I forbindelse med udarbejdelse af ESG-rapporten har Transition også hjulpet KAFFKA med at udarbejde deres første klimaregnskab. Det er et krav i den frivillige standard, at virksomheden har et klimaregnskab, der dækker over udledninger i scope 1 og 2.

Det fremadrettede arbejde med ESG

Gennem forløbet har KAFFKA fået gode indsigter i deres forretning, samt i hvordan de fremadrettet kan arbejde videre med ESG. ESG-rapporteringen har vist sig at have særlig stor værdi for virksomheden, da de hurtigt indså, hvordan det kan blive et springbræt til mange andre gode initiativer, som kan understøtte deres strategiske indsats.

Ønsker du også at udarbejde en ESG-rapport efter den frivillige standard for SMV’er? Kontakt Mathias Selchau Majlund, Chef for ESG, og hør mere om dine muligheder.

Andre cases som denne

Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Clarke Entreprise styrker deres ESG-profil og -arbejde

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Cirkulær økonomi og strategi, Klimaregnskab

Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling og Sustainable Choice: 30+ certificeringsforløb

Cirkulær økonomi og strategi, Klimaregnskab
Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Bæredygtighed i praksis: Nordliv Byg får styrket viden om ESG og LCA

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Bæredygtighed i byggeriet, ESG

Whitepaper: Klimasikring af ejendomme

Bæredygtighed i byggeriet, ESG
Klimaregnskab

Karisefonden skaber overblik over deres CO2-udledninger med et klimaregnskab

Klimaregnskab
Bæredygtighed i byggeriet, Klimaregnskab

JDH-BYGs klimaregnskab danner grundlag for fremtidige indsatser

Bæredygtighed i byggeriet, Klimaregnskab
ESG

Ny Carlsberg Glyptotek er blevet certificeret med Green Attraction og Green Key

ESG
ESG

Udvikling af ESG- og Due Diligence-skabeloner til SMV’er

ESG
ESG

Bellagroup styrker deres ESG-rapportering med dobbelt væsentlighedsanalyse

ESG
Klimaregnskab

HASLE Refractories får indsigt i deres udledninger med klimaregnskab og CO2-beregningsværktøj

Klimaregnskab