House of Noa Noa manglede rådgivningshjælp til at løfte viden, skabe en fælles forståelse og definere retningen for arbejdet med bæredygtighed. Transition har hjulpet med at udvikle og forankre bæredygtig og cirkulær strategi i virksomhedens tre brands: Noa Noa woman, Noa Noa minature og Unmade Copenhagen. Gennem processen er der blevet skabt redskaber til at samarbejde på tværs af afdelinger, hvor bæredygtighed og ansvarlighed er blevet forankret i Noa Noas aktiviteter, helt fra starten af produktudvikling.
Hvordan starter man sin rejse mod bæredygtighed?
House of Noa Noa er et modehus med en stærkt design arv. Virksomheden manglede rådgivning til, hvordan deres tre brands kan arbejde strategisk med bæredygtighed og cirkularitet, samtidig med at de holder fast i deres stærke kerne og Noa Noa DNA. De stod overfor en forandring af en virksomhed, som krævede at arbejdet med bæredygtighed blev styrket, og forankret helt fra starten i produktudviklingsfasen, og på tværs af afdelinger.
”Vi har startet dette projekt og samarbejde med Transition for at zoome ind på, hvordan vi i House of Noa Noa kan engagere os i bæredygtighed og handle langt mere ansvarligt i alle processer af vores virksomhed.” – Camilla Moesgaard, Design and Buying Director
Design- og materialevalg har stor betydning for fremtidig genanvendelse
Et stort fokus i forløbet har lagt i produktudviklingsfasen, hvor Transition med udgangspunkt i ’Life-Cycle-Thinking’, har opkvalificeret medarbejderstaben med ny viden om cirkulære design strategier og ansvarlige materialevalg, der gennem konkrete redskaber kan anvendes i praksis lige nu og her.
Det gjorde Transition ved facilitering af en workshop om Cirkulær Design og udarbejdelse af en Design guideline og Materialeguide med fokus på ansvarlighed i rejsen mod bæredygtighed. Workshoppen var en tværfaglig Design Thinking workshop, hvor alle afdelinger var repræsenteret, for at udvikle forankrede løsninger, og skabe videndeling, samarbejde og ejerskab. I workshoppen blev der gennem input skabt en fælles forståelse for cirkulær økonomi, og udvalgt og defineret design strategier som guideline for Noa Noa’s produktudvikling. For at tilføje et langsigtet tidsperspektiv blev der idégeneret på cirkulære forretningsmodeller og initiativer til at forlænge levetiden og brugsfasen for House of Noa Noa’s produkter.
Forløbet har skabt et forandret mindset omkring bæredygtighed
På tværs af afdelinger er forløbet resulteret i et forandret mindset omkring bæredygtighed, og en stærk vilje til at arbejde videre med bæredygtighed og træffe ansvarlige beslutninger, i alle led af værdikæden. Transition har udarbejdet tre konkrete initiativer, der skal være starten på et arbejde med at træffe ansvarlige og bæredygtige valg, og designe holdbare produkter.
Fremtidens krav til tekstilvirksomheder
Der vil i fremtiden være flere krav til tekstilvirksomheder. Allerede nu har platforme som Zalando og CPHFW annonceret, at der vil blive stillet krav til brands om bæredygtighed i 2023. I GCO-forløbet er Noa Noa kommet nærmere kravene.
”Vi ønsker ikke kun at arbejde mod bæredygtighed – vi er også nødt til det, hvis vi skal fremtidssikre vores brands. Transition har hjulpet os med at opkvalificere vores team og fået vores team med om bord på rejsen.” – Camilla Moesgaard, Design and Buying Director.
I efteråret er House of Noa Noa i et nyt forløb med Transition i Fremtidens Tekstilkrav.
Et rådgivningsforløb kan kickstarte din virksomheds ambitioner om grøn omstilling og give dig konkrete redskaber til at arbejde strategisk med cirkularitet og bæredygtighed. Ønsker du rådgivning om bæredygtighed og cirkulære strategier indenfor tekstil og modebranchen? Så kontakt os på info@transition.nu.